Hvad med demokratiet i Cuba?
PDF Udskriv Email

Cubas højeste myndighed er Nationalforsamlingen, "La Asamblea Nacional", som vælges ved frie, lige og hemmelige valg hvert femte år. Nationalforsamlingen, der har 589 medlemmer, er bredt sammensat af arbejdere, bønder, intellektuelle, videnskabsfolk, kunstnere, sportsfolk osv., som i det store og hele afspejler landets sociale sammensætning.

I Cuba ønsker man at undgå fremkomsten af et lag af levebrødspolitikere. Nationalforsamlingens medlemmer er derfor ulønnede og passer deres almindelige arbejde det meste af året. Mellem de to ordinære, årlige samlinger varetages dens arbejde af det 23 mand store "Consejo del Estado", Statsrådet, der ligeledes er bredt sammensat. Statsrådet er underlagt Nationalforsamlingen og står til ansvar over for denne. Statsrådets formand, der vælges direkte af Nationalforsamlingen blandt dennes medlemmer, er samtidig landets præsident. Den nuværende præsident er Fidel Castro Ruz. Nationalforsamlingens vigtigste opgave er herudover at vedtage landets love, udpege regeringen og kontrollere dens arbejde. I praksis vedtager Nationalforsamlingen ikke nogen vigtig lov, uden at den først har været til høring i befolkningen, navnlig i fagbevægelsen.

Cuba er opdelt i 14 provinser og 169 kommuner, der alle ledes af et folkevalgt råd. Provinsrådene vælges hvert femte år, mens valg til kommunerådene sker hvert 2 1/2 år. Valgene er ligeledes frie, lige og hemmelige. Under kommuneniveauet er der i de senere år blevet dannet et stort antal "Consejos Populares", Folkeråd, der i gennemsnit dækker ca. 10.000 indbyggere. Folkerådenes formål er at varetage den direkte kontakt med befolkningen. Medlemmerne vælges ikke direkte, men udpeges af de forskellige folkelige organisationer i området. Det cubanske valgsystem er enestående i hele verden. Der opstiller ingen partier eller andre organisationer, heller ikke Cubas Kommunistiske Parti, som ved lov har forbud mod at blande sig i valghandlingen. Det særlige ved det cubanske system er, at borgerne ligestilles; ikke alene som vælgere, men også som opstillingsberettigede og kandidater. For at blive opstillet skal man ikke være medlem af nogen organisation eller råde over en formue. Hele processen med valg til kommunerådene begynder i lokalområderne, de såkaldte "zoner", der omfatter 100-300 vælgere. Her indkaldes i god tid et offentligt opstillingsmøde, som for at være gyldigt skal have massiv deltagelse af lokalbefolkningen. På disse møder kan enhver foreslå kandidater eller selv lade sig foreslå - uanset politisk, religiøs eller anden indstilling. Når alle er kommet med deres forslag og disse er blevet diskuteret, skrider man til afstemning. Den, der får flest stemmer, er hermed kandidat ved det kommende kommunevalg. Ved valg til provinsråd og Nationalforsamling er proceduren mere indviklet og omfattende, men alligevel kendetegnet af stor indflydelse fra borgernes side. Her opstilles i øvrigt kun én kandidat til hver plads. Alle kandidater er ligestillet i valgkampagnen. De får tildelt den samme mængde presseomtale. Ingen organisation eller personkreds må føre særskilt kampagne for en bestemt kandidat. Ved valgmøder skal alle kandidater inviteres. Som et curriosum er valgløfter forbudt, da de anses for uetiske. Man ønsker at folk bliver bedømt på, hvad de er, og hvad de har udrettet - ikke på, hvad de kan love om fremtiden.

Selve valgdagen regnes for en festdag. Valgene foregår som i Danmark hemmeligt. Selve optællingen af stemmer er derimod offentlig, så svindel og mytedannelser undgås. Cubanerne ønsker, at alle folkevalgte skal have bred dækning i befolkningen. Derfor kræves der over 50 pct. af de afgivne stemmer for at blive valgt. Får ingen af kandidaterne dette i første valgrunde, må de to kandidater med flest stemmer ud i en ny runde. Efter valgene mister de cubanske vælgere ikke kontakten med de folkevalgte. Disse har ifølge loven pligt til at afholde såkaldte "beretningsmøder" med deres vælgere to gange om året. Her skal de stå til regnskab over for vælgerne for det arbejde de har udført.

I 2006 vælger FN`s generalforsamling med 135 stemmer Cuba ind som medlem af det nye Menneskerettighedsråd.