Hvordan investerer man i Cuba?
PDF Udskriv Email

1. Man undersøger, hvad der er af cubanske virksomheder med interesse i et investeringsprojekt.

Til det formål sætter man sig i forbindelse med: CPI-MINVEC, Calle 1ra. No. 2203 e/22 y 24, Miramar, Playa, Ciudad Habana, Cuba. Telefon: 22-3873/235151/230181. - Fax: 537-242105. – E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. . CPI-MINVEC tilbyder et generelt overblik over, hvorledes udenlandsk kapital investeres i Cuba, samt et program for møder med mulige cubanske samarbejdspartnere.

 

2. I tilfælde af, at der er interesse for investeringsprojektet, underskriver man et dokument om forretningshensigt (Carta de Intención de Negocios).

3. En proces, hvor man forbereder den økonomiske og juridiske dokumentation, som det påtænkte selskab kræver.

4. Dokumentationen forelægges Ministeriet for Udenlandsk Investering og Økonomisk Samarbejde, der foretager en indledende vurdering af investeringen.

5. Godkendelse af (eller afslag på) investeringsprojektet.

6. Registrering af selskabet i Selskabsregistret i Republikken Cubas handelskammer.

Den udenlandske direkte investering i Cuba er orienteret mod opsøgningen af nye ydre markeder, konkurrencedygtige teknologier og finansiering (grundlæggende langfristet). For at styrke dens vækst og udvikling vedtog man i 1995 en ny lov om udenlandsk investering (Lov nr. 77), der er i overensstemmelse med de internationale tendenser. Blandt dens bestemmelser finder man disse:

De udenlandske investeringer kan tage form af virksomhed med blandede ejerskaber, af kontrakt om international økonomisk sammenslutning og af virksomhed med rent udenlandsk kapital.

Virksomheden nyder beskyttelse og sikkerhed, idet den ikke kan blive eksproprieret undtagen i ekstreme tilfælde af social interesse og da mod behørig erstatning.

Den udenlandske investor kan sælge eller overføre sin fortjeneste med forudgående regeringsgodkendelse.

Der er fri tilbageførsel af dividender til hjemlandet; de er skattefri.

Godkendelsen tilkommer alene Ministerrådets Eksekutivkomité eller en kommission, der er udpeget til det formål. Når den økonomiske og juridiske dokumentation for forretningsprojektet er fremlagt, får man svar inden en frist på 60 kalenderdage.

Virksomheden har ret til direkte at eksportere og importere alt, hvad der er nødvendigt.

Der er kun to grundlæggende krav: om overskud og om lønnen til det cubanske personale, der beløber sig til 30% respektive 25% for de blandede selskaber.

Til de attraktive elementer, der er givet med de juridiske rammer, kommer Cubas særlige fordele: man disponerer over en kvalificeret arbejdsstyrke, der på kort tid er i stand til at tilpasse sig nye teknologier, og der er en passende infrastruktur, hvoraf må fremhæves en ca. 95% elektrificering af landet, social stabilitet, et klima af tryghed for den udenlandske medarbejder, udsigten til Cubas integration i regionen, en geografisk beliggenhed midt i et ekspansivt marked og vigtige handelsveje, samt underskrivelsen af Aftalen om Fremme og Gensidig Beskyttelse af Investeringer med 36 lande og en aftale med Spanien om at undgå dobbeltbeskatning.

I november 1998 godkendte man enstemmigt Cubas optagelse i den Latinamerikanske Integrationssammenslutning (la Asociación Latinoamericana de Integración, ALADI), der støtter ønskerne om at nå frem til et fælles latinamerikansk marked. For tiden har Cuba underskrevne præferenceaftaler med hvert enkelt medlemsland i ALADI (Argentina, Chile, Mexico, Venezuela, Bolivia, Brasilien, Colombia, Ecuador, Paraguay, Peru og Uruguay).

I begyndelsen af 1999 eksisterede der omkring 350 virksomheder med udenlandsk kapital, hovedsagelig inden for minedrift, eftersøgning og udvinding af olie, turisme, industri (let, fødevarer, jernmetallurgi og i telekommunikation.

I de seneste år er der blevet indført nye grene af investering, hvoriblandt man møder den energisektoren, gas og finans- og ejendomshandel.

I det omfang den økonomiske genrejsning bekræftes, vil områderne for udenlandske investeringer fortsat blive udvidet.

Kapitalen kommer fra flere end 40 lande, især Canada, Spanien, Italien, England og Frankrig. Omkring 50% af projekterne har forbindelse med EU.

I 1996 vedtoges Lov 165, der giver regler for oprettelsen og funktionen af frizoner og industriparker i Cuba. Den er i overensstemmelse med internationale reguleringer for denne aktivitet og tilsigter at stimulere udviklingen af nye produktionskapaciteter rettet mod eksport.

For tiden eksisterer der 3 frizoner i landet, Berroa, Wajay og Mariel, hvor der befinder sig ca. 230 udenlandske foretagender.

I overensstemmelse med landets økonomiske målsætninger er TURISMEN en prioriteret aktivitet for udenlandsk investering, grundlæggende i opførelsen af nye hoteller og infrastruktur uden for hotellerne (golfbaner, feriecentre, marinaer etc.).

Ifølge studier, der er foretaget af internationale organer, regner man med, at Cuba i år 2010 kan modtage 7.000.000 turister, hvilket forudsætter opførelsen af ca. 85.000 hotelværelser. For at nå denne forventede vækst regner man med en væsentlig plads for deltagelse af udenlandsk kapital i de udpegede turistområder, der skal udvikles (Havana, Varadero, Costa Sur, Camagüeys nordkyst, Holguins nordkyst, Orientes sydkyst, Anarreos og Ciego de Avilas nordkyst), grundlæggende i de områder, hvor turismen er mindst udviklet og med projekter for 4 eller 5-stjernede hoteller med ikke mindre end 250 værelser.

I marina-virksomheden er der brug for finansiering til at betjene anlæg, forøge og modernisere fartøjerne med henblik på livet ombord, udvikle flere rejsedestinationer, hvilket er muligt for eksempel i Cayo Largo del Sur og Isla de la Juventud; og der er brug for at få adgang til mere moderne teknologi, især til reparation af fartøjerne. Desuden påtænker man at åbne nye lystbådehavne.

LANDBRUG: Det indbefatter grundlæggende produktionen af fjerkræ- og svinekød, forarbejdning af gåsekød, andekød og afledninger deraf; papa (kartofler), korn, frugt, medicinplanter, skovfrø og pinjeharpiks, vitroplanter, biavlsprodukter, kosmetiske crèmer, mekanisering af produktion af cubansk tobak, naturgødning, lokale vandingssystemer og maskiner til ukrudtsbekæmpelse, træspåner af eukalyptus til cellulose- og papirfremstilling, forædling af frø af træarter. Desuden overvejer man finansiering i projekter til bevarelse af endemiske arter.

BASISINDUSTRI: Eftersøgning af olie, geologisk prospektering og eftersøgning af basiske og kostbare metaller. Udforskning af malmlejet Santa Lucia-Castellanos (der indeholder guld, sølv, bly og zink); færdiggørelse af atomkraftværket i Juraguá; produktion af glasemballage, af glasvarer til laboratorier og husholdning; dannelse af ny produktionskapacitet for gummibåde; produktion af hørkarton, grå karton, kartonpapir, ammoniumnitrat til gødning, magnesium- og kalknitrat, nitrat af porøst ammonium, polyetylensække og celluld til tekstil.

JERNMETALURGISK INDUSTRI OG ELEKTRONIK: Produktion af elektrisk tråd og kabler, af termiske tråde med 99,9% kobber; færdiggørelse og ibrugtagen af valseværk-serien; produktion af bronze- og messingprofiler; nyorganisering af Centret for demontering af skibe med henblik på at få jernskrot; modernisering af galvaniseringsværket med henblik på overfladebehandling af første kvalitet; produktion af kæder af galvaniserede moduler, volttransformatorer, tandhjulspumper, sejlsportsbåde, filer, bødkerknive og hjulkranse; tjenester, der har forbindelse med multimedieteknologi.

FISKEINDUSTRI: Udvikling af aquakulturen, af rejeopdræt, af industrien til behandling og fabrikation af kunstige fødemidler til udvalgte arter; udvide off-shore fiskeriet med cubanske skibe og besætninger; skabe frysekapacitet i Cuba til distribution i regionen; produktion af skibe.

LET INDUSTRI: Produktion af stof til duge, drejl, lagener, arbejdstøj, sengetæpper, gardiner, stoffer til industriel brug, blandingsstoffer; produktion af 100% bomuldstråd til fremstilling af håndklæder, drejl, dækketøj og andre stoffer; produktion af tryksager (bøger, brochurer, magasiner og andre grafiske produkter); produktion af sammentrykkede og sanitære rørledninger, af bøjelige trådnet af polyetylen, af komplette plastikmøblementer til forretninger og hotelinteriør og tæpper af polyetylen. I konfektionsindustrien kan man påskønne virksomheder, der bringer teknologier til nye produkter og udenrigshandel; og i møbelindustrien dem, der bringer teknologier til forbedring af fuldførelsen samt til eksportmarkeder.

MEDICO-FARMACEUTISK INDUSTRI: Produktion af udstyr til antibiotica, steroider, hormoner, vitaminer; cremer og halvtørre produkter til medicinsk brug (f.eks. ægceller og stikpiller); flydende og frysetørrede medikamenter til indsprøjtning; naturprodukter og forskellige former for naturlige, økologiske aerosoler, kosmetiske midler og lægemidler til udvortes brug.

FØDEVAREINDUSTRI: Produktion af iscreme; konserverede tomater, andre frugter og urter; hydrogeniserede fedtstoffer til input i slik og kager, is og andre mælkeprodukter; margarine til landets forbrug; pickles og steriliserede grøntsager; montage af nye virksomheder til produktion frosne grøntsager; kokusproduktion; karameller, sortiment af chokolade, emballager, essenser, emulgaltorer og smagsstoffer.

TRANSPORT: Fabrikation af enegerimæssigt holdbare lokomotiver (på brændselsolie, biomasse og komprimeret naturgas); produktion af containere til trafikken til vands og til lands; vedligeholdelse af infrastrukturen i Havanas lufthavn; forpagtning af luftfartøjer af mellemlang og lang rækkevidde; fornyelse af Aerocarribean S. A. s flåde af typen passagerfly mellem 45 og 120 siddepladser; lufthavnsramper, trapper mm.

KOMMUNIKATION: Produktion af inventar til telefon-, post- og radiokontorer, grafiske off-set trykerier (telefonbøger, postkort og andre publikationer); telefonapparater, sparebøsser, telefonbokse, udstyr til radiokommunikation og paraboler, digitale telefontavler, udstyr til betjening med optisk fiberkabel.

VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG MILJØ: Drift af et miljølaboratorium; Produktion af: biogødning, bioprodukt til at bekæmpe olieforureningen (olieudslip) på havet, spiselige svampe (af typen Pleurotus eller østerssvamp), pupper og sommerfugle, videnskabelige tidsskrifter, isotoper til medicin og forskning; bygning og drift af moteller i botaniske haver og naturreservater for økologisk turisme; anlæg af tematiske naturparker; samling af møbler til videnskabs- og informatiklaboratorier; produktion af små partier ficobilproteiner af høj renhedsgrad, fremstilling af et klæbende fortykningsprodukt udfra havalger; indførelse af økologisk teknologi til effektiv behandling af faste og flydende spildprodukter (fra husholdning og industri).

Dette udvalg af projekter, der har prioritet for udenlandske investeringer, udelukker ikke, at man kan tage andre forretningsinitiativer i betragtning.

I de seneste år er man begyndt at foretage cubanske forretningsinvesteringer i udlandet på områder, hvor man har konkurrencedygtige fordele, såsom den medicinsk-farmaceutiske og bioteknologiske industri, byggeri, fremstilling af software, sportsindustri etc.

For tiden er flere end 100 virksomheder med blandet cubansk og udenlandsk kapital i gang i udlandet; det er virksomheder, der grundlæggende støtter sig til den udvikling på det teknisk-videnskabelige område, som dette land har opnået.