Historie (1):
PDF Udskriv Email

Fra indianer-indvandring til opdagelse af Columbus og spansk kolonitid: siboney, taionos, pirater,  slaveoprør, engelsk besættelse, Monroe og USA, national uafhængighed. Fra år 10.000 før Kristi fødsel til 1899.



Af Preben Høeg Rasmussen, redaktør for www.cuba.dk - dansk portal


4-10.000 f.Kr.

Fra Sydamerika indvandrer over den Caribiske ø-bue de første indianere, Guanajatabeyes. De slår sig især ned i det vestlige Cuba. Er samlere og bor i grotter.

1.000 f.kr

Siboney-indianerne indvandrer fra Sydamerika, fiskere, jægere og lidt landbrug.

1100

Taino-folket indvandrer til Cuba fra den ø, hvor Haiti og Den Dominikanske Republik nu ligger. Tainoerne dominerer i landet. Kulturerne blander sig. Man bor i bohios, bondehuse. De sover i hængekøjer, dyrker frugter, grøntsager, bearbejder træ, bager brød, ryger tokak og bruger peber til opbevaring af kød.

1450

En ny bølge af Taino-indvandrere medbringer en højere kultur.

1492

Taino-folket opdager den 27. oktober Christoffer Columbus (på spansk Cristobal Colon), italiensk opdagelsesrejsende, som er på vej til Indien. Columbus, som arbejder for en af datidens stærkeste magter, Spanien, anløber først Watlings i Bahamas, som døbes San Salvador. Herfra sejles videre til Cuba ved Gibara, og han kalder øen for Juana efter den spanske tronfølger. Efterhånden anvendes dog navnet Cubanacán, indianernes navn på et område i Midtcuba. Han beskriver øen, som "det smukkeste land menneskets øje har set."

1508

Spanierne konstaterer at Cuba er en ø, da Sebastian de Ocampo sejler rundt om øen. (og altså ikke er Indien).

1510-14

Diego de Velázquez erobrer med 300 mand Cubas nordkyst og grundlægger den første by, Baracoa. Han bliver den første guvernør og grundlægger efterhånden Santiago, Puerto Príncipe (nu Camagüey), Trinidad, Sancti Spíritus og La Habana. Indianerne under lederen Hatuey gør modstand. De første fire slaver ankommer.

1512-1600

De 2-300.000 tainoindianere uddør efterhånden pga. drab, umenneskelig jagt på guld og ikke mindst sygdomme, som europæerne har medbragt. Kun ca. 6.000 overlever.

1519

Den første katolske messe afholdes på Plaza de Armas, hvor man kristnede San Cristobal de la Habana, Havanas ”fødselsdag”. Hernán Cortés tager fra Cuba til México.

1520

Den første større gruppe af slaver på 300 ankommer.

1522

De første skibe ankommer fra Afrika med slaver.

1530

Udgravningen af kobber i Nord- og sydamerikas første mine startes i byen El Cobre.

1538

Franske pirater angriber Havana.

1544

Der bor 7.000 mennesker på øen, heraf 660 spaniere, 800 slaver.

1550

Kun omkring 1.000 spaniolere har slået sig ned på øen. Resten er i skuffelse over manglende fund af guld og hurtige rigdomme rejst hjem eller videre til Mexico eller Peru.

1558-1577

Havanas ældste fort, Castillo de la Real Fuerza, bygges.

1561

Kong Phillio II beordrer at den maritime trafik mellem Spanien og de spanske kolonier i Amerika skal foregå flådevis af frygt for sorøverangreb, og at Havana skal være samlingsted for disse flåder.

1589-1610

Fæstningsværket, Castillo de los Tres Reyes Del Morro ved Havanas havn bygges.

1600-1700

Importen af slaver fra Afrika begynder for alvor. Sukkerproduktionen udvikles. Udplyndringen af Central- og Sydamerika og de mange skibe lastet med guld og andre værdier medfører en omfattende piratvirksomhed. Cuba bruges som en mellemstation mellem Den gamle og Den nye Verden, og piraterne ynder at holde til her. Også de cubanske byer og havne plyndres.

1607

Havana bliver hovedstad i stedet for Santiago de Cuba.

1620

Omkring 7000 spaniere og kreoler bebor øen.

1655

England erobrer Jamaica og Cubas betydning vokser.

1700

Spansk Florida bliver overfaldet af engelske nybyggere.

1717

Der indføres statsmonopol på tobak (estanco).

1720

Oprør mod tilhængerne af statsmonopolet.

1727

300 slaver på en sukkerfabrik protesterer.

1728

Havanas universitet grundlægges.

1731

Minearbejderne i El Cobre laver oprør.

1740

En engelsk hær angriber St. Augustine, men tropper fra Havana afværger som tidligere angrebet.

1741

Nu angriber englænderne i stedet Guantanamo Bay. 600 amerikanere deltager, bl.a. Lawrance Washington, bror til den kommende præsident, George Washington, men må trække sig tilbage.

1744

112 amerikanske privateers (pirater på licens) overfalder de fleste handelsskibe på vej til og fra Cuba.

1762

Englændere og amerikanere besætter Havana i 10 måneder og den spanske konges handelsmonopol brydes.

1763

England, Spanien og Frankrig underskriver Pariser-freden. Cuba bliver igen spansk, til gengæld får England Florida. Frankrig overdrager Louisiana til Spanien.

1764

Den første avis, La Gaceta, udkommer. 161.000 bør på øen.

1770-1800

Der ankommer flere sorte slaver til Cuba end i de foregående tre århundreder.

1774

Øen har 172.000 indbyggere, heraf 96.000 hvide, 32.000 frie sorte og 44.000 slaver. I Havana bor 75.000 mennesker.

1776

De Forenede Stater, USA, opnår uafhængighed fra England.

1781

Handelen optrappes mellem USA og kolonierne mod syd.

1788

Den senere præst og filosof, Félix Varela, fødes. Hans værker inspirerer folk i Latinamerika og senere José Marti. Havana bliver bispedømme.

1789

Handelen mellem Cuba og Nordamerika blomstrer, da amerikanske skibe med slaver tillades.

1790

Avisen El Papel Periódico de La Habana begynder at udkomme, hvilket fører til reformer mod enevælden.

1791

Slaveoprør i Saint Domingue (senere Haiti), store ødelæggelser, mange plantageejere flygter med deres slaver til Cuba, hvor kaffedyrkning og sukkerproduktion fremmes. Sukkerproduktionen er 70.000 tons.

1792

Havana angribes af den engelske flåde.

1793

Den uformelle handel med USA gøres officiel.

1794

Cubas sukkereksport til USA blomstrer.

1801-1805

Handelen med USA mindskes, da den amerikanske konsul på Cuba fængsles for korruption og cubanske protektionister får mere indflydelse.

1803

USA køber Lousiana efter at Spanien havde fået området overdraget fra Frankrig.

1805

Den amerikanske præsident, Jefferson, udtrykker ønske om at overtage Cuba af strategiske årsager. Sukkerproduktionen når 34.000 tons.

1807

Handelen mellem USA og Cuba blomstrer igen og der uddannes handelsfolk.

1808

Napoleons invasion af Spanien får også konsekvenser for Cuba. 20.000 franskmænd flygter fra Cuba til New Orleans. Spanske kolonier i Sydamerika forstærker deres kamp.

1809-10

Det nye creolske borgerskab (lokalfødte) begynder at tale om uafhængighed fra Spanien, andre vil have spanske rettigheder, mens atter andre vil indlemmes i USA.

1812

Slaver gør oprør, men oprøret slås ned.Den første grundlov for øen indføres af Spanien. Det føres politiske kampe mellem integristas og creolere.

1814-1825

Skibe fra USA kæmper med piraterne, ofte hærges der på cubansk jord.

1817

England tvinger Spanien til at afskaffe slaveriet fra og med 1820, men det fortsætter alligevel i de næste 50 år. Der importeres op til 1820 hele 100.000 slaver svarende til antallet de foregående tre hundrede år. Tobaksmonopolet, Factoria, ophæves. Øen har 552.000 indbyggere, heraf 239.00 hvide og 331.000 ikke-hvide.

1818

Mere fri handel opnås, men stadig mange skatter.

1819

Franske bosættere fra Bordeaux grundlægger byen Cienfuegos. Cuba køber sin første færge fra USA.

1820

Ekkoet fra uafhængighedsbestræbelserne fra andre latinamerikanske lande opfanges på Cuba, hvor modsætningen mellem spaniere og kreoler forstærkes. Præsten Félix Varela er fortaler for separatistiske ideer.

1823

Monroe-doktrinen underskrives. Den erklærer hele Latinamerika for USA's interesseområde. Dermed udfordres for alvor de europæiske kolonimagter. England frygter at Frankrig vil tage Cuba som betaling for sine ydelser til støtte for den spanske konge. USAs afviser Méxicos planer for Cuba.

1825

Cubanere planlægger sammen med Mexico og Venezuela (Simon Bolivar) at befri landet fra den spanske kolonimagt, men USA forpurrer planerne. Sukkerproduktionen er faldet til 2.020 tons.

1827

Befolkningen er på 704.000, heraf 311.000 hvide, 286.000 slaver, og 106.000 frie sorte. Over 1.000 små sukkermøller maler løs i Cuba, som bliver én af verdens førende sukkerproducenter. Cuba eksporterer 20.000 tons kaffe.

1829

Med afsæt fra Cuba afgår en spansk invationsstyrke mod Mexico i et forgæves forsøg på at generobre deres tidligere koloni. Det sker tre år efter Mexicos tab af Texas.

1837

Latinamerikas første jernbane åbnes på Cuba. 80% af sukkereksporten går til USA.

1839

Poeten José Maria de Heredia bliver af spanierne sendt i eksil pga. sin plædering for uafhængighed.

1842

Cubas eksport til USA er dobbel så stor som til Spanien. Befolkningen er på 1.007.000, heraf 448.000 hvide, 153.000 frie sorte, og 436.000 slaver.

1844

En alliance mellem sorte og hvide mod slaveri slås ned, 300 dør under tortur, 78 dødsdømmes, 600 fængsles og 400 deporteres. Importen af kinesisk arbejdskraft begynder.

1845

USA erobrer Texas, Californien og New Mexico. Kræfter i USA og på Cuba arbejder for Cubas tilslutning til USA.

1848

Den amerikanske præsident Polk tilbyder Spanien at købe Cuba for 100 mio. dollars, men det afvises. Eksil-cubanere anført af den tidligere spanske officer Narciso López gennemfører over en årrække en række angreb på Cuba. Formålet er at få Cuba over på amerikanske hænder. Et nyt slaveoprør slås ned og tusinder dræbes.

1849

Indianere fra Mexico importeres som slaver. Kinesiske kontraktarbejdere ankommer. På offentlige steder indføres raceadskillelse.

1851

Invationsforsøg finansieret af sydamerikanske slaveejere under ledelse af Narcisco López (hvis flag bliver anvendt fra 1868 i stedet for Céspedes).

1852

Poza oprøret. Carlos Manuel de Céspedes fængsles.

1853

José Martí fødes den 28. januar i Havana. Senere Cubas mest kendte filosof, politiker, frihedskæmper og nationalhelt.

1854

Den amerikanske præsident Franklin Pierce tilbyder Spanien at købe Cuba for 130 mio. dollars. Det afvises. Forslaget var især fremmet af sydstaterne.

1857

Bankkrak og depression i USA, som får tydelige konsekvenser på Cuba.

1862

Rom-producenten, Barcardi, stiftes af en franskmand og katalaneren, Barcardi. Der er 130 tobaksfabrikker i Havana.

1865

Traditionen med oplæsning for tobaksarbejderne begynder. Den militære oprørsleder, Máximo Gómez, ankommer til Cuba.

1866

For at dæmme op for uroen indfører Spanien et Råd for Information, 14 ud af 16 valgte er tilhængere af reformer. En ny spansk guvernør undertrykker reformerne.

1867

Spanien indfører nye skatter.

1868

10 års uafhængighedskrigen starter i Oriente-provinsen anført af godsejere. Spanien nedlægger veto, da USA overvejer at sende krigsskibe til cubansk farvand. Den 10. oktober proklamerer Carlos Manuel de Céspedes Cubas uafhængighed og frigiver sine slaver, "El grito de Yara". De spanske soldater trænges i defensiven af oprørsstyrkerne anført af frihedskæmperne Maximo Gomez og Carlos Manuel de Céspedes. Under kampene - ridende på hest - skriver Pedro Figueredo, teksten til Cubas senere nationalmelodi. Den første uafhængige avis, El Cubano Libre, udgives.

1869

Den 16. april samles Repræsentant Kammeret (Parlamento Mambí) i Guálmaro i Oriente. Den patriotiske cubanske regering skriver til præsident Grant om at anerkende regeringen, samtidig skrives den første forfatning. De første rigmænd frigiver deres slaver og deltager i kampene. Den 16-årige José Martí idømmes 6 års fængsel og udvises for sine skriverier.

1870

Oprørshæren består af 40.000 mænd. USA afviser henvendelsen og indfører i stedet loven om neutralitet (Neutrality Act).

1871

Hårde kampe medfører nedslagtning af oprørerne, los mambises. Otte studenter, anklaget for at konspirere mod Spanien, henrettes uden grund af spanierne den 27. november i Havana.

1873

Spanien fører en del og hersk politik. Céspedes fanges.

1874

Carlos Manuel de Céspedes falder i kamp i Sierra Maestra.

1876

Internationalisten fra Brooklyn, New York, Henry Reeve falder i kamp i en alder af 26 år.

1878

Efter 10 års krig og brug af 250.000 tropper i den spanske hær indgås en fredsaftale (Pakten fra Zanjón). Maceo rejser ud af landet for at forberede uafhængigheden. Efter nederlaget - hverken uafhængighed eller ophævelse af slaveriet - opstår reformistiske ideer om tilpasning, autonomi og integration. Den første arbejderforening, tobaksarbejderne, opstår. Flere faglige foreninger følger efter og to retninger udvikles i årene herefter.

1879

Nye mindre oprørsforsøg, kaldet Den lille krig, opstår.

1880

Slaveriet ophæves (formelt) efter at Carlos Manuel de Céspedes havde frigivet sine egne slaver. Anarkistiske retninger i arbejderbevægelsen, avisen El Productor udgives. Af eksporten går 83% til USA.

1883

Under ledelse af Ramón Bonachea går en ekspedition i land i Manzanillo, men oprøret slås ned.

Den første sukkerfabrik overgår på nordamerikanske hænder, som herefter investerer i sukkerproduktionen.

1885

Limbano Sánchez forsøger forgæves endnu et landgangsforsøg.

1886

Slaveriet ophæves endeligt til fordel for sæsonarbejde. Omkring 120.000 kontraktansatte kinesere kommer i de følgende år til landet, bl.a. bygges jernbaner.

1887

José Marti holder en vigtig tale for cubanske emigranter i New York.

1891

Martí taler i Tampa og Key West i Florida til de cubanske emigrantsamfund.

1892

Den første nationale arbejderkongres afholdes og tilslutter sig kampen mod kolonimagten. Digteren og den senere frihedshelt José Martí grundlægger i Florida den 10. april ”Det Revolutionære Cubanske Parti”. Partiet vil forene sorte og hvide, den sociale kamp med den nationale og anti-imperialistiske kamp, cubanere i udlandet og i hjemlandet og skabe en uafhængig republik. Partiet arbejder både for Cubas og Puerto Ricos uafhængighed.

1893

Sorte og hvide får formelt samme rettigheder.

1894

USA's investeringer i Cuba når 50 milioner dollars, også England investerer kraftigt. 95% af eksporten går til USA. Der forberedes en ny befrielseskrig.

1895

Den 24. Februar starter Den 2. Uafhængighedskrig mod Spanien med frihedserkæringen, "El Grito de Baire". 2.500 cubanere griber til våben. Martí, Maceo og Gómez mødes for at planlægge krigen. José Martí falder i kamp den 19. maj. Den 16. september vælges en befrielsesregering og Jimaguayú konstitutionen proklameres. Oprørshæren marcherer fra den østligste til den vestligste ende af landet. Der indføres dødsstaf for oprrørerne og deres hjælpere. USA vil mægle.

1896

Den spanske kolonimagt tvangsflytter i et år og fem måneder 300.000 borgere til byerne, sult og sygdom spredes. Maceo "Bronze giganten" falder. Senere også Antonio Maceo. Også amerikanske investorer er utilfredse med den spanske kolonimagts poliitik. USA forbereder intervention og stiller ultimatum til Spanien om at opgive kolonien.

1897

La Yaya forsamlingen mødes for at koordinere den videre kamp. Oprøret står stærkest i den østlige del. 260.000 soldater kæmper for kolonimagten. En ny spansk udpeget regering afvises af befolkningen.

1898

Den 12. januar går modstanderne af autonomi i gaden med råb vendt mod USA. USAs consul Mr. Lee anmoder om beskyttelse. Det amerikanske krigsskib U.S.S. Maine lægger til kaj i Havana den 20. januar. Den 15. februar ødelægges skibet af en eksplosion, hvor 266 ud af den 360 mand store besætning omkommer. Hændelsen bruges af USA som begrundelse for indblanding. Præsident McKinley tilbyder det spanske monarki at købe Cuba for 300 mio. dollars. Santa Cruz forsamlingen indkaldes, men afvises af USA. Den 25. august invaderer USA Cuba (samtidig med Puerto Rico og Filippinerne), spaniolerne kapitulerer den 1. juli og den 10. december underskriver USA og Spanien en fredsaftale, hvor Spanien må opgive magten og enehandlen med Cuba, Puerto Rico og Filippinerne imod en vis økonomisk kompensation. Generalen, John. R. Brooke, indsættes af USA som regeringsleder.

Efter 400 år nedtages det spanske flag fra offentlige bygninger og USAs flag stryger til tops.

Efter fire års direkte amerikansk besættelse opgives midlertidigt planerne om at tilslutte Cuba til USA og den cubanske stat grundlægges i 1902 med en påtvungen grundlov som tilsteder USA en lang række rettigheder og baser.