Historie (4):
PDF Udskriv Email

Rettelses-kampagnen bliver til Den Specielle Periode i Fredstid. Krisen kradser voldsomt, nye alliancer skabes, turisme udvikles, international solidaritet og udenlandske investeringer fremmes.  Fidel bliver syg.

Årene 1985 - 2006

 

Af Preben Høeg Rasmussen, redaktør for www.cuba.dk - dansk portal


1985
Castro opfordrer til en radikal løsning af de Latinamerikanske landes gældsproblemer, og forholdene til de Latinamerikanske lande forbedres. Der afholdes internationale møder i Cuba. Frei Betto, brasiliansk befrielsesteolog, udgiver bog med samtaler med Castro, solgt i 2 mio. eksemplarer i Cuba. Cuba introducerer vaccine mod meningitis. Den anti-cubanske Radio Marti begynder at sende fra Florida, USA, som fører til krise i imigrationsaftalerne mellem USA og Cuba.

1986
Castro sætter delvis 1984-aftalen med USA ud af kraft. Planlægningschef Perez afsættes. Fidel Castro besøger Sovjetunionen og mødes med Mikhail Gorbachev. Burokrati i Cuba fordømmes. Rettelseskampagnen" starter, historien, reformisme og forholdet mellem parti og stat revurderes. Det sker bl.a. som et modtræk til udviklingen i Sovjet, hvor Mikhail Gorbachev har taget over. Paven anser et besøg i Cuba for muligt. Moder Teresa besøger Castro og mødes med cubanske biskopper. Cubas gæld til Sovjet og de vestlige lande er blevet så stor, at landet reelt opgiver at betale af på gælden. Den såkaldte "Paris-klub" af internationale banker afviser yderligere lån. Cuba er herefter voldsomt forgældet både til Sovjet og vestlige banker. Den spanske premierminister, Felipe González, besøger Cuba. Den tredie partikongres i PCC afholdes. Ved valget til Folkeforsamlingen er stemmeprocenten 97,7. Formanden for det danske folketing, Svend Jacobsen, besøger Cuba.

1987
Cubansk tv afslører at 27 "muldvarpe" i op til 21 år har arbejdet som dobbeltagenter indenfor CIA for at afsløre angreb på Cuba og adskillige mordforsøg på Castro. Cuba opnår den laveste børnedødelighed i Sydamerika - og lavere end i USA. Sydafrika optrapper kampen mod Angolas regering, men med støtte af genindsatte cubanske tropper og materiel vindes det afgørende slag ved Cuito Cuanavale.

1988
Vestlige kommissioner besøger politiske fanger, Cuba omtaler antallet 458. Castro vender sig kraftigt imod Peristroika og styrker i stedet korrigeringskampagnen (i folkemunde kaldet Castroika). Fredsaftale for Sydvestafrika underskrives i FN i december af Sydafrika, Angola og Cuba. De cubanske tropper i Angola trækkes hjem over de følgende tre år. Der oprettes diplomatiske forbindelser med EU. Nationalproduktet er 167% højere end i 1975. Det første joint venture indgås. Sukkerhøsten er på 7 mio. tons. 300.000 besøger landet. Monumentet over Ernesto Che Guevara indvies i Santa Clara, hvor det afgørende slag mod Batista fandt sted i 1958.

1989
Mihail Gorbachev besøger Cuba og en 25 års venskabsaftale indgås. Fidel tager samtidig afstand fra Peristroika. Castro besøger Venezuela og møder Carter og flere af Kennedy-familien. Generalen fra Angola-krigen, Arnaldo Ochoa Sánchez og andre, henrettes for nakotikasmugling, Causa 1 y Causa 2. Fidel Castro taler ved fejringen af 10-året for den sandinistiske revolution den 19. juli i Managua, Nicaragua. Den 26. juli udtaler Fidel Castro at selv om Sovjetunionen skulle forsvinde vil den cubanske revolution fortsætte. Berlin-muren falder. USA indvaderer Panama.
Cuba inviterer igen Paven på besøg. Sukkerhøsten er på 8,124 mio. tons. USA finansierer tv kanal rettet mod Cuba, TV Martí.

1990
Cubanske kulturudstillinger i USA bombes. Blokaden strammes. Namibia opnår i marts selvstændighed. Cuba stemmer for fordømmelse af Iraks invation af Kuwait. Sovjetunionen og den socialistiske lejr går i opløsning. Cuba mister 75% af sin import og størstedelen af sine eksport muligheder, slut med sukker for olie-aftalen med Sovjet, som betød at overskydende olie kunne videresælges. ”Den Specielle Periode i Fredstid” proklameres den 29. august for at imødegå vanskelige tider. Udgivelsen af aviser indskrænkes. Systemet med "familiedoktorer" dækker 90% af landet.

1991
Gorbachev beslutter uden at konsultere med Cuba at sovjetiske/rusiske tropper mv. (7.000) skal forlade Cuba.  Den (i syv måneder udsatte) fjerde PCC-kongres tillader religiøse at blive optaget som medlemmer af partiet. Der laves en kritisk analyse af fortiden. Kontakterne til Kina, Vietnam og Nordkorea styrkes. NGO'er formerer sig i landet. Nelson Mandela besøger Cuba som det første land efter sin løsladelse. De sidste tropper forlader Angola i maj, 2.000 cubanere er faldet og 10.000 er blevet sårede. Krisen forværres med mangel på brændstoffer og reservedele, fabrikker går i stå, arbejdsløshed opstår, produktionen falder, alvorlig varemangel. Turismen udvikles. "Grønt" landbrug uden kemikalier udvikles.

1992
E-mail forbindelse oprettes med Canada. Krisen uddybes, manglen på olie og benzin lægger dele af industrien stille, store transportproblemer og mangel på el. 100.000 er arbejdsløse. Grundloven ændres den 12. juli, således at Cuba bliver en verdslig stat, snarere end en ateistisk. Der indføres direkte valg til Nationalforsamlingen og provinsforsamlingerne. Det nationale forsvarsråd oprettes. Værnepligten sættes ned fra 3 til 2 år og forsvarsudgifter reduceres kraftigt. Fredskaravanen organiseret af Præster for Fred vækker international opmærksomhed, da en lille gul skolebus beslaglægges af de amerikanske myndigheder. Bussen frigives efter 28 dages sultestrejke og årlige karavaner gennemføres. Fidel Castro deltager i Verdensmødet om miljø i Brasilien og overværer de Olympiske Lege i Barcelona. Nye holdninger til joint ventures og investeringer. Skatter indføres så småt igen. Carlos Aldana fjernes fra sine poster. Ved valget til Folkeforsamlingen er stemmeprocenten 97,2. FN yder støtte til udvikling af nikkel-produktionen. USA indfører Torricelli loven, der forbyder selv datterselskaber at handle med Cuba. Et flertal i FN fordømmer USA's blokade.

1993
Begrænset privat handel tillades. Det bliver tilladt at være i besiddelse af og købe for amerikanske dollars, hvilket trækker dollars til landet og sætter private penge i omløb. Ny lov betyder opdeling af statslige landbrug i over 4000 kooperativer, dermed falder andelen af statslig landbrugsjhord fra 82 til 22%. I begyndelsen af året holdes for første gang direkte valg til Nationalforsamlingen. Efterfølgende vælges udenrigsministeren Ricardo Alarcón til formand for forsamlingen, og som ny udenrigsminister vælges Roberto Robaina, der havde været formand for ungkommunisterne, UJC. NGO konference i Havana. De sidste russiske tropper forlader øen. Den kinesiske præsident, Jiang Zemin, besøger Cuba.

1994
Krisen bunder. Cuba oplever sin værste krise siden revolutionen i 1959. Der hersker varemangel og arbejdsløsheden stiger alarmerende. Uro i Havana med rudeknusning. Castro møder op og taler gemytterne til ro. 30-40.000, de såkaldte balseros, flygter over havet til Florida, da de hører USA lover asyl til alle flygtende. Senere lukker USA igen af for indvandrere. 10.000 sendes til Guantanamo-basen og videre ind i Cuba. USA og Cuba indgår aftale om legal indvandring på 20.000 om året. ”Arbejderparlamenter” forsamles på arbejdspladserne for at afdække situationen på hver enkelt arbejdsplads. Private markeder tillades, hvor overskydende produktion kan sælges. Rusland bygger Centre for Surveillance, et elektronisk overvågningscenter, lejen er 200 mio. US$ om året. Øget indkomstskat og afgifter på tobak og alkohol. Reduceret støtte til forlystelsesvirksomheder. Ny bankreform. Den konvertible peso, CUC, indføres med en værdi identisk med 1 US dollar. Det sker i et forsøg på at opsuge og beskatte pengeoverførsler fra cubanere bosat i USA, fra turister, som besøger landet mv. og lette cubanernes mulighed for at købe varer i landets dollarbutikker. Antallet af statslige institutioner reduceres og nogle sammenlægges.

Fidel Castro deltager ved indsættelsen af Nelson Mandela som præsident i Sydafrika. Fidel optræder for første gang i civilt i Cartagena. Cuba optages som medlem af det Caribiske handelssamarbejde, Caricom. Optagelsen har til formål at sikre en større integration af den cubanske økonomi i den regionale, samt at sikre en række told- og handelsfordele. En forbedring af det nationale telefonsystem påbegyndes. Den otte måneder tidligere løsladte kupofficer, Hugo Chavez fra Venezuela, modtages den 14. december med fuldt honør i Cuba.

 

1995
Cuba får adgang til Internettet. Fornyet immigrationsaftale. Svag fremgang i økonomien på 2,5%. Det offentlige underskud falder for tredje år i træk, fra fem milliarder pesos i 1993 til 750 mio. pesos, pga. reduktion af de offentlige serviceydelser og af subsidier. Staten opretter legale vekselkontorer, der veksler dollars og cubanske pesos, og gør det legalt at besidde dollars. Parlamentet vedtager ny investeringslov, der gør det legalt at oprette 100% udenlandsk ejede virksomheder. Som modtræk vedtager USA Helms-Burton loven, der skal gøre det muligt at ramme udenlandske virksomheder, der gennem tredje lande hander med Cuba. Stadig flere internationale kapitalkredse investerer i turisme, mineraller og telekommunikation. Mexico, Canada, Spanien, England og Frankrig fører an. Ny handelsaftale med Rusland. Treaty of Ttlateloco, mod spredning af atmomvåben i Caribien og Latinamerika, underskrives. Olieudvindingen er steget fra 670.000 ton i 1990 til 1,5 mio. tons. Det hidtil bedste turistår med 750.000 turister. 97% deltager i valghandlinger. I forbindelse med FN's Sociale topmøde i København taler Fidel Castro ved et stort folkemøde. På hjemturen besøges Frankrig, UNESCO og Mitterrrand. Den cubanske udenrigsminister, Roberto Rebaina Gonzáles, deltager ligeledes i Det social topmøde. Dronning Margrethe og kronprins Frederik hilser på Fidel Castro. I FN opfordrer 117 lande mod 3 USA til at hæve blokaden. 76 NGO'er fra Europa, Canada og Cuba mødes i Madrid for at udvikle projekter. EU lægger op til et forbedret forhold til Cuba. EU er blevet Cubas vigtigste handelspartner, investor og bistandsyder. Sukkerhøsten er faldet til 3,3 mio. tons og udgør 7% af verdens sukkerproduktion. Fiskeri udvikles. Turisme er nu største kilde til udenlandsk valuta og udgør 8,3% af BNP. Hvor 95% i 1989 var statsansatte er nu kun 79% ansatte i staten. Formanden for det cubanske LO (CTC) Pedro Ross Leal, besøger Danmark.

1996
Cubaweb, det officielle web-site, startes. EU-parlamentet tilslutter sig den 18. januar EU-kommissionens bestræbelser for et tættere forhold til Cuba. Den 9. januar nedkaster den eksil-cubanske organisation, Brothers to the Rescue, flyveblade over Havana med opfordringer til at gå imod regeringen. Lederen, José Basulto, fortæller den 15. januar på Radio Marti (USA-finansieret), at han er villig til at gøre det igen. Cuba protesterer til USA. Den 24. februar nedskyder cubanske MIG-jagere efter gentagne advarsler to USA baserede fly fra Brødre til hjælp. Nedskydningen forværrer Cubas forhold til omverdenen. Den cubanske udenrigsminister må afbryde sit besøg i Danmark og haste til FN. Clinton beslutter sig for at støtte Helms-Burton loven, hvorefter udenlandske firmaer, filialer mv. fra hele verden kan sagsøges, hvis de handler med Cuba. Skibe må ikke lægge til havn i Cuba. Firmaer må vælge om de vil have med Cuba eller USA at gøre. Verdenshandelsorganisationen, Canada, EU, Latinamerika, Rusland, Kina m.fl. protesterer og vender sig imod Helms-Burton loven. Den Barcardi-financierede lobbyist, Otto Reich, koordinerede kampagnen for vedtagelsen af Helms-Burton loven.

USAID finansierer anti-Castro grupper, især i Florida, fra dette år og frem anvendes 65 mio. US$. Rusland udvider sin handel med Cuba. Centralkomiteen holder et af sine sjældne møder. Lov om økonomiske frihandelszoner vedtages. 60.000 arbejder i firmaer med udenlandsk kapital. Næsten 1 mio. besøger landet. Præsident Clinton sender en medarbejder rundt til 12 lande for at få opbakning bag sin Cuba-politik. Cuba-American National Foundation (Jorge Mas Canosa) støtter den konservative Aznars valgkamp i Spanien. FN opfordrer for femte år i træk nu med stemmerne 137 mod 3 til ophævelse af blokaden. Produktiviteten stiger med 8% ifht. 1995 samtidig med at BNP stiger med 9,6%. Cuba genåbner ambassadekontor i København.

1997
Rapport fra den internationale luftfartsorganisation udtaler, at de amerikanske fly havde krænket cubansk luftrum, men i nedskydnings-øjeblikket havde befundet sig over internationalt farvand. I april-september sprænger flere bomber på hoteller, en italiensk turist dør. CANF støtter bombningerne. Den 10. september anholdes salvadoraneren, Raúl Crúz León, i Havana og tilstår attentaterne, som var organiseret af  Luis Posada Carriles. Raul Castro advarer mod de for selvstændige NGO'er. Clinton-administrationen udgiver rapport om Cuba og lokker med investeringer efter systemskifte.

Den femte PCC-kongres fremhæver den cubanske revolutions historie og fortsætter linien med rolig liberalisering uden at sætte revolutionens resultater over styr. Der sker en foryngelse af ledelsen. Kongressen analyserer forløbet af den værste krise i revolutionens historie. De jordiske rester af Ernesto ”Che” Guevara og fem andre guerillakæmpere findes i juni i junglen i Bolivia og bringes til Cuba. Valg til Folkemagtens Nationalforsamling. Den 27. oktober opbringer US Coast Guard en båd med våben, som skulle anvendes til at myrde Castro. Den 14. Verdens Ungdomsfestival afholdes i Cuba med 11.000 deltagere. De to første frihandels-zoner åbner i Berroa og Wajay. Antallet af selvstændige erhvervsdrivende falder til 180.000. 71.000 arbejder i firmaer med udenlandsk kapital, 135.000 i selskaber med blandet kapital. Más Canosas, de reaktionære exilcubaneres leder, dør. Ved valget til Folkeforsamlingen er stemmeprocenten 97,5. Julen fejres som officiel fridag (tidligere droppet i 1970).

1998
Paven besøger den 21. – 25. januar under stor mediebevågenhed Cuba, hvor han holder fire messer på revolutionspladser, opfordrer til bedre forhold for den katolske kirke og tager afstand fra USA's blokade og neoliberalisme samt opfordrer til religionsdyrkelse. Mediebevågenheden forsvinder pludselig, da historien om cigaren og Monica dukker op. Pentagon udtaler, at Cuba ikke udgør nogen trussel mod USA's sikkerhed. USA bliver isoleret i den internationale menneskerettighedsorganisation i Geneve med sin fordømmelse af Cuba. Den amerikanske udenrigsminister fremlægger efter Pavens besøg nogle mindre ændringer i forholdet til den sydlige nabo. I april genoptager Cuba og Grenada de diplomatiske forbindelser, der var blevet afbrudt ved USA's invasion af Grenada i 1983. Grenadas premierminister aflægger officielt besøg i Cuba, hvorunder der blev undertegnet en aftale om økonomisk samarbejde. I maj opnår EU og USA en slags forståelse om, at USA skal modificere to paragraffer i Helms-Burton loven som taler om straf af europæiske firmaer, der investerer i Cuba samt virksomhedslederes indrejse i USA. Til gengæld skal EU frafalde klagen ved WTO. En gruppe parlamentarikere i Europa-Parlamentet samler 300 topfolk fra Europa og USA til støtte for kravet om at blokaden ophæves. Fra USA deltager bl.a. den tidligere leder af USA's interessekontor i Havana, Wayne Smith. De fem cubanere som har infiltreret exil-cubanske organisationer arresteres den 12. september  i Miami og amerikanske medier fortæller, at en række cubanske spioner i USA er blevet afsløret. 190 virksomheder opererer i frihandelszonerne. Cuba udleverer til FBI dokumentation for den Florida baserede terrorist-aktivitet mod Cuba. Over 1 mio. turister besøger landet. Guatemala genoptager forbindelserne med Cuba. Cuba og Danmark etablerer jævnlige kontakter mellem økonomiske og officielle institutioner. I København afholdes solidaritetsmøde med Cuba med deltagelse af 44 foreninger fra 22 europæiske lande. I Venezuela vælges Hugo Chavez til præsident.

1999
Hugo Chavez besøger Cuba som præsident. 800 økonomer fra 50 lande deltager i en konference i Havana om Globalisering og udvikling. Der er udstedt 128.000 licenser til selvstændige. Clinton ændrer på sin politik og tillader 1) amerikanske borgere at sende op til 1.200 USD om året til private. 2) Tillader salg af fødevarer og afgrøder til NGO'er og private restauranter og landbrug. 3) Flere charter flyvninger mellem USA og Cuba. 4) Genoptagelse af post forbindelse. 5) Tilladelse af en baseball-kamp! 6) Samtidig øges finansieringen af Radio og TV Marti propaganda-stationerne til 120 mio. US$ om året. Udenrigsminister Allbright besøger stationen. Den cubanske nationalforsamling svarer igen med vedtagelsen af to love: 1) strafferammen hæves for samarbejde med den amerikanske regering, såsom at give oplysninger, som kan skade økonomien og udenlandske investorer 2) Højere straf mod narkotikasmugling. I februar erklærer FN's Kommission for historisk Efterforskning, at USA havde støttet Guatemalas militær under dettes massakrer på landets civilbefolkning fra 1960'erne til 80'erne. Samtidig erklærer kommissionen, at Cuba havde støttet guerillaen i Guatemala - bl.a. med våben. EU holder i juni topmøde med 46 lande fra Latinamerika og Caribien. Castro mødes med Poul Nyrup Rasmussen. Den 26. juli holder Castro tale i Cienfuegos og opfordrer til øget samarbejde med USA om narkobekæmpelse. Cuba klarer sig næstbedst ud af 42 lande ved de Pan-amerikanske lege, - og vinder i finalen i baseball over USA. I FN fordømmes for 8. år i træk USA's ulovlige blokade af Cuba. 157 lande stemte for fordømmelsen, 12 undlod og kun USA og Israel stemte imod (Israel investerer samtidigt i landet). Stadig flere senatorer, guvernører og kongresmedlemmer taler for ophævelsen af blokaden. John-John Kennedy, søn af John F. Kennedy, mødes med Fidel Castro i Havana.  Formanden for USA's handelskammer besøger landet og vil have ophævet blokaden straks. Den 14. Internationale ungdomsfestival afholdes i Havana. Næstformanden for Cubas nationalforsamling, Jaime Crombet, besøger Danmark. I november afholdes det 9. Ibero-amerikanske topmøde i Havana med deltagelse af præsidenter og regeringschefer fra 21 lande i Caribien, Centralamerika, Sydamerika samt Spanien og Portugal. Kong Juan Carlos fra Spanien spadserer i Gamle Havana og er dermed den første spanske konge i 400 år, som besøger Cuba. Endnu et mordforsøg på Castro afsløres. Alle de store masseorganisationer i Cuba anlægger retssag mod USA for dræbte og sårede og økonomisk tab gennem 40 års blokade og fjendtlighed. Udenrigsministeren, Roberto Robaina, afsættes og den nye, Felipe Pérez Roque, 32 år, inviteres til Danmark, men må aflyse pga. skærpet diplomatisk krise efter USA's vrangvilje mod at udlevere en 6-årig dreng til sin far efter moderens død ved illegalt forsøg på indvandring til USA. Det latinamerikanske lægevidenskabelige fakultet indvies i Havana. Danske kulturhuse besøger Cuba.

2000
10. – 14. april afholdes Sydtopmødet for G77, (135 lande), i Havana med deltagelse af flere end 130 delegationer. G77 udgør et modstykke til de rigeste landes G8. Den cubanske dreng Elián Gonzales Brotón vender den 28. juni hjem til Cuba og sin far efter et halvt års bortførelse og tilbageholdelse i USA. Sagen har været genstand for omfattende international opmærksomhed og solidaritet. Store demonstrationer har været afholdt i Cuba. Nyt ministerium for Informationsteknologi og kommunikation skabes.
Atter vedtager FN’s generalforsamling en resolution, der fordømmer USAs blokade mod Cuba, det sker med det hidtil højeste stemmetal. Repræsentanternes Hus i USA tillader salg af fødevarer og medicin til Cuba.
Under FNs topmøde mødes tilfældigt Bill Clinton og Fidel Castro, de giver hånd og snakker kort sammen. Fidel Castro får heltemodtagelse i Venezuela og samarbejdet udvikles, der indgås økonomisk aftale vedr. bytte af olie, tjenesteydelser, udstationering af læger og sundhed. I Panama afsløres mordplaner mod Fidel Castro og bl.a. Posada Carriles anholdes. Den russiske præsident, Vladimir Putin, besøger Cuba og underskriver samarbejdsaftaler. Castro møder ved Trudeaus begravelse i Canada ex-præsident Carter og inviterer ham igen til at besøge Cuba.
Handelen mellem Danmark og Cuba fordobles i forhold til året før og danske firmaer optræder mere aktivt i Cuba. 4.500 danskere besøger Cuba. Danmark og Cuba underskriver aftale vedr. udlevering af fanger inden for rammerne ”Palermo-konferencens” rammer, konvention mod international kriminalitet. Den cubanske udenrigsminister, Felipe Pérez Roque, aflægger officielt besøg i Danmark.

2001
Bilateral aftale underskrives mellem Cuba og Danmark om beskyttelse og fremme af investeringer. Mellemstatslig lufttransportaftale, der også omfatter andre nordiske lande, underskrives.
Cuba og Venezuela nedsætter fælles kommision på regeringsplan for at fremme samarbejdet og realisere fælles projekter for 36 mio. US$ i Cuba og Venezuela.
Politisk dialog mellem EUs ”trojka” og Cuba fører til udsendelse af fælles kommuniké i Havana. Fidel Castro får et ildebefindende under en tale i Havana. Rusland beslutter énsidigt at lukke Centre for Surveillance, et område på 72 km2, beliggende 40 km syd for Havana, hvor 1.500 russere var beskæftiget. Cubanerne bygger stedet om til Information Sciences University.
I november rammer orkanen Michelle landet med vindstød på op til 220 km i timen. 20 personer dør, 481.000 må evakueres og bygninger og afgrøder ødelægges. For første gang i 40 år sender USA humanitær bistand til landet for at lindre virkningerne af katastrofen. Cuba underskriver handelsaftale med Mercosur landene i Sydamerika, herunder Argentina og Brasilien. I et uddannelsesprogram tages fat på unge for at motivere dem til fortsatte studier. (I 2005 studerer 113.000, heraf 45.000 af dem på universiteterne). Det kontrarevolutionære Varela-projekt starter.
En parlamentarisk delegation på 12 personer fra Danmark besøger Cuba.
Efter den 11. september og bombningerne i USA oplever Cuba et fald i turismen. Fem cubanere får livsvarig fængsel for at infiltrere exil-cubanske organisationer i Florida.

 

2002
Fra januar begynder USA at overføre hundredvis af krigsfanger fra Afghanistan til sin militærbase i Guantanamo. USA beskylder dem for at være medlemmer af Al Qaeda terrornetværket og nægter dem samtidig den beskyttelse de har ret til iflg. 4. Genevekonvention. USA's forsvar for denne krænkelse af fangernes rettigheder er, at der var tale om «illegale kombatanter». Et opfundet begreb til lejligheden. I januar lukkes den russiske militærbase i Lourdes, 20 km fra Havana. Moskva angiver økonomi som årsag, men de cubanske myndigheder beskylder Vladimir Putin for at lukke basen som en gave til USA, indenfor rammerne af den tilnærmelse, der har fundet sted mellem Rusland og USA i tiden efter 11. september 2001. Basen var blevet oprettet i 1964 som følge af Cubakrisen for at overvåge troppebevægelser og kommunikation i USA. Washington modtog med tilfredshed meddelelsen om lukning.
Den 20. april vedtager FN's Menneskerettighedskommission en resolution rettet mod Cuba, hvor den cubanske regering opfordres til at give større individuelle og politiske friheder. Granma kritiserer resolutionsteksten og fordømmer de nye manøvrer fra USA's side. Resolutionen vedtages med 23 stemmer mod 21, og 9 lande undlader.

Samme måned offentliggør Cuba telefonsamtaler mellem Cubas præsident Castro og Mexicos præsident, Vicente Fox. Det sker efter at Fox offentligt har påstået, at han aldrig har bedt Fidel Castro om at blive borte fra et FN topmøde i Monterrey i marts. Castro beskylder Mexicos udenrigsminister Jorge Castaneda for at være arkitekten bag skiftet i Mexicos udenrigspolitik overfor Cuba - efter pres fra USA. Mexico var det eneste land i Latinamerika, der bevarede sine forbindelser med Cuba efter udelukkelse af OEA i 1962. I april hijacker en cubaner et fly og tvinger det til at lande i Miami. For første gang i 40 år sendes personen i fængsel i USA.

Den 12. – 17. maj besøger den amerikanske ekspræsident, Jimmy Carter, Cuba. Han er dermed den første nordamerikanske ekspræsident, der besøger landet efter den cubanske revolution i 1959. Fidel Castro tager personligt imod Carter og siger, at Carter i sin præsidentperiode havde haft værdighed til at forsøge at forbedre forholdet mellem de to lande. Carter kan dyrke de kontakter han ønsker og herunder også tage kontakt til Cubas politiske dissidenter. Carter taler direkte på TV. Carter erklærer efter besøget, at Cuba ikke arbejder på at fremstille biologiske masseødelæggelsesvåben, efter at han havde besøgt det laboratorium, Washington inden da påstod blev anvendt til en sådan produktion. USA's udenrigsminister Colin Powell nedtoner efterfølgende beskyldningerne og siger, at Cuba ikke producerede sådanne våben, men havde kapaciteten til at gøre det. USA beskylder Cuba  for at indgå i den såkaldte «ondskabens akse». George W. Bush angriber i en tale den 20. maj fra Miami Cuba.
I juni gøres Cubas socialistiske system “permanent” i grundloven efter indsamling af 8 millioner underskrifter.
Danmark påtager sig – under det danske formandsskab for EU – at føre an i den politiske dialog mellem Cuba og den Europæiske Union. Samtalerne i København viste fælles holdning omkring diverse temaer, men udtrykte også forskelle i udgangspunkterne. Cuba hilser åbningen af EU kommissionens kontor i Havana velkommen.
Et statskup sætter for nogle timer Hugo Chavez fra magten i Venezuela efter indblanding fra CIA og USA. Olieforsyningen til Cuba afbrydes i flere måneder. Cuba underskriver den 4. november Ikke-spredningsaftalen om kernevåben.

Fidel Castro besøger Eucuador. 230.000 USA-borgere besøger Cuba, heraf de 40.000 illegalt. Den cubanske vice-udenrigsminister, Ángel Dalmau, med ansvar for Politiske Forhandlinger mellem Cuba og EU, besøger Danmark ligesom Aurora Fernandez, viceminister for videregående uddannelser.

 

2003
Ignacio Ramonet begynder i januar sammen med Fidel Castro arbejdet på bogen ”My Life/Biografía a dos voces”. Den 24. februar holder James Carson møde hos kontrarevolutionære og udtaler sig offentligt. Diplomatisk protestnote afleveres den 10. marts til USAs interessekontor. Den 19. marts kapres et cubansk fly afgået fra Isla de Joventud (samme dag starter USA krigen i Irak). Flyet beslaglægges i USA og kapreren retsforfølges ikke. Samme måned arresterer Cuba en gruppe dessidenter. Den 1. april hi-jackes en slæbebåd og tre bådkidnappere henrettes. Omkring 30 hi-jackings sager afværges. Den Europæiske Union pålægger Cuba diplomatiske sanktioner den 5. juni. Den 12. juni demonstrerer omkring 1 mio. cubanere foran den spanske og italienske ambassade i Havana.

Fidel Castro foretager en udlandsrejse, som bringer ham til Vietnam under stor folkelig hyldelst. I Japan, nedlægges der kranse i Hiroshima til minde om de omkomne ved USA’s nedkastning af atombomber. I Malaysia indgås aftaler om samarbejde og handel. Her møder Fidel Castro under møde i De Alliancefrie landes bevægelse delegationen fra Irak og opfordrer dem til - hvis de har nogen – at ødelægge deres masseødelæggelsesvåben (USA angriber to uger senere). I Kina konfirmeres de gode relationer og en lang række nye aftaler om samarbejde, teknologiudveksling og handel indgås. Washington udviser 14 cubanske diplomater. Fidel Castro deltager ved indsættelsen af Nestor Kirchner som præsident i Argentina.
Hugo Chavez, præsident i Venezuela, foreslår i august oprettelsen af Det Bolivianske Alternativ for Amerika, ALBA, som et alternativ til FTAA (Free Trade Area of the Americas) og Verdenshandels-organisationen, WTO. Det skal være et alternativ til neoliberalisme og globalisering. Han omtaler både politiske, økonomiske, mediepolitiske og militære temaer. Ved valget til Folkeforsamlingen er stemmeprocenten 97,6%. Det socialistiske system bekræftes via underskriftsindsamling. En ny og tredie TV-undervisning kanal startes. Brasiliens præsident, Lula da Silva, besøger Cuba og underskriver aftaler om energi, fiskeri, turisme, medicin, industri, sundhed, uddannelse og sport. Castro modtager besøg af amerikanske forretningsfolk og politikere. USA sælger mad og medicin til Cuba. George W. Bush nedsætter en kommision under ledelse af Colin Powel for at forberede ”overgangen” i Cuba og han indfører yderligere rejsebegrænsninger og øget økonomisk støtte til kontra-revolutionnære grupper i Cuba. Norge nedkøler de diplomatiske forbindelser med Cuba.

Eduardo Fernandez de la Vega, viceminister for Turisme, aflægger besøg i Danmark.

 

2004
I maj idømmer den amerikanske regering en schweitzisk bank en bøde på 100 millioner dollars for at handle med dollars fra Cuba. I juni indfører USA for sine egne borgere restriktioner for rejser til Cuba. Kun meget nære slægtninge i Cuba kan besøges hvert tredie år. Desuden gælder restiktioner for pengeforbrug og pengeoverførsler til Cuba. USA under Bush supplerer støtten til anti-Castro grupper i Florida med 80 mio. US$, herunder til grupper som Alpha 66 og Omega 7.

Operation Mirakel (øjenoperationer) starter med venezulanere og inddrager senere 20 andre nationaliteter som opereres i Cuba. Den 8. november beslutter den cubanske regering at stoppe for brugen af amerikanske dollars i landet, som ellers i stigende grad har cirkuleret frit. Alle dollars skal veksles i autoriserede banker og vekslesteder, som opkræver store veksle-gebyer samt dårlige vekslekurser. Istedet gøres Pesos Convertibles, CUC, som har fungeret paralelt som eneste cirkulérbare valuta og med en fast værdi som 1 USD  til eneste gangbare valuta. Desuden eksisterer fortsat den cubanske peso, som anvendes mindre og mindre hvor turister færdes. Cubanere kan fortsat besidde dollars og sætte dem i banken, men ikke købe for dem i landet. Den tre ugers veksleproces forløber roligt og landet styrker sin valutareserve. 1.670.000 cubanere veksler deres dollars eller sætter dem ind på en bankkonto.

”Ideernes kamp” lanceres. Den fjerde TV-kanal går i luften. Cuba afbryder de diplomatiske forbindelser med Panama for at løslade og holde hånd over Luis Posada Carriles. Fidel falder den 25. oktober og slår sit knæ og arm. Kinas præsident, Hu Jintao, besøger Cuba. De diplomatiske forbindelser normaliseres med Spanien. 85% af telefonsystemet er digitaliseret. El-manglen er mærkbar. Der findes olie nær Havana. Stor militær-øvelse afholdes. Den 14. december i Havana underskrives og søsættes ALBA samarbejdet mellem Cuba og Venezuela. Sukkerhøsten er på omkring 1 ½ mio. tons (mod 8 da den toppede). Tidligere sukkerarbejdere tilbydes omskoling.



2005
I januar beslutter Den Europæiske Union midlertidigt at suspendere de to år gamle diplomatiske sanktioner.
Den 28. april indgår Venezuela og Cuba 49 nye aftaler bl.a. vedr. olie, nikkel, landsbrugsvarer, møbler, sko, tekstiler, bildæk og bygningsmaterialer. Dermed er ALBA blevet en realitet, og Cuba og Venezuela har skabt et alternativ til det USA ønskede  FTAA samarbejde mellem hele Amerika, bortset fra Cuba. ALBA er et økonomisk, politisk og kulturelt samarbejde. Med Brasilien, Argentinas og andre landes skepsis grundstøder FTAA projektet.
Efter USA rammes af ”Hurricane Katrina” tilbyder Cuba at sende 1.610 doktorer. Fidel Castro taler i Barbados ved et møde i Caricom, det caribiske samarbejde.

Den 29. juni stiftes PetroCaribe med 16 medlemslande og med Venezuela som den ledende kraft. TV- stationen Telesur starter – Venezuela, Cuba, Argentina, Uruguay og Brasiliens svar på CNN en Español.

USA Ngo’en NED finansierer med 2,4 mio. US$ anti-Castro grupper i Europa. USA udnævner Caleb McCarry til ”Cuban Transition Coordinator”.

Den 20. august genoprettes de diplomatiske forbindelser med Panama. Cuba har efterhånden diplomatiske forbindelser med de fleste lande i Latinamerika og i hele verden, helt nøjagtigt med 178 af verdens 191 lande. Den positive økonomi fremhæves og pesoen opskrives. USA nægter at udvise Luis Posada Carriles til Venezuela. En million cubanere protesterer mod George W. Bush dobbeltmoral omkring kampen mod terrorisme. Statscheferne på det Ibero-amerikanske topmøde i Spanien protesterer mod USA blokade mod Cuba. I FN stemmer 182 lande mod blokaden.  Den 17. november angriber Fidel Castro offentligt korruption, misbrug af midler og tyveri.

Evo Morales, kommende præsident i Bolivia, modtages i Havana den 30. december og loves hjælp indenfor sundhed og uddannelse.

Befolkningen i Cuba er på 11.177.743. Rekord på 2,3 mio. turister, næsten halvdelen er fra Canada. Cuba sender 1.000 doktorer til katastrofe i Guatemala og samme år til Pakistan. Operation Mirakel sikrer øjenoperationer for 4.212 patienter fra Caribien og 79.450 fra Venezuela. Målet er 6 mio. operationer over 10 år.
Danmarks eksport til Cuba er på 130 mio. kr., - en stigning på 1,6%, mens importen fra Cuba er faldet med 66% i forhold til 2005. Første Vicepræsident, Raul Castro, besøger Danmark i transit på vej til Asien. Viceminister for sundhed, Marcia Cobas, aflægger arbejdsbesøg i Danmark.


2006
Den 2. januar indgår Venezuela med den nyvalgte præsident (tiltræder den 22. janaur) i Bolivia, Juan Evo Morales Ayma, otte samarbejdsaftaler og ALBA samarbejdet styrkes.
USA opsætter lysavis på interessekontorets facade i Havana. Cuba svarer igen og opsætter 3.478 sorte flag for hvert af ofrene for USA blokade. FN`s generalforsamling vælger med 135 stemmer Cuba ind som medlem af det nye Menneskerettighedsråd. Rådet afløser den hidtidige Menneskerettighedskommission.

På et Sheraton hotel i Mexico smides forretningsfolk fra USA og Cuba på gaden efter pres fra USA med henvisning til Helms-Burton loven. Det samme sker i 2007 i Norge. Politbureau medlem i PCC får 12 års fængsel for korruption. Den Europæiske Union beslutter at forny de diplomatiske sanktioner mod Cuba. Cuba afviser at modtage bistand med politiske betingelser.
Fidel samler international opmærksomhed ved sin deltagelse som gæst i juli ved topmødet i Mercosur i Argentina. Fidel Castro og Hugo Chavez besøger Ernesto Che Guevaras barnehjem i Altagracia. Den 26. juli taler Fidel ved store møder i Holguin og Granma, Cuba.

Om natten mellem den 26. og 27. juli bliver Fidel Castro alvorligt syg og tror han skal dø. Lægerne kæmper for hans liv og opererer ham den 27. juli. Han dikterer inden da de nødvendige arrangementer.
Den 31. juli offentliggøres to erklæringer fra Fidel Castro, hvori han opsigtvækkende for første gang siden revolutionen i 1959 afgiver sin magt. Nyheden går verden rundt. Magten overdrages midlertidigt til 7 navngivne personer, herunder hans bror, vicepræsident, Raul Castro, som skal være fungerende præsident. De 7 personer må antages at tilhøre den absolutte ledelse. Busch opfordrer den 3. august cubanerne til ”at arbejde for forandring”. Fidels 80-årige fødselsdag den 13. august må afholdes uden hans tilstedeværelse, og han anmoder om udsættelse af fejringen til den 2. december. Han udtrykker speciel opmærksomhed omkring sundhed, undervisning, energi, samarbejdet med andre lande og det forestående topmøde i den alliancefri bevægelse. Erklæringen skyldes en hastende operation grundet tarmproblemer med indre blødninger. Den anden erklæring udsendes efter operationen, hvori alvoren understreges, men han fortæller, at han er ved godt mod. Det forventes, at han vil kunne genoptage sine pligter i løbet af nogle måneder, men det skal gå anderledes.

Der spekuleres voldsomt i Fidels Castros snarlige død. The Cuban-American National Foundation opfordrer til militær og civil opstand. Præsident Bush siger i radioen den 2. august ”Vi støtter jer, vi støtter en overgangsregering”. Busch sender 68 mio.$ til cubanske dessidenter, som ”ønsker forandring”.

De Alliancefrie Landes bevægelse holder topmøde i Havana den 11. – 16. september og Cuba overtager formandsskabet. Bevægelsen repræsenterer flertallet af klodens befolkning. I FN fordømmer 184 lande USAs blokade.

Der fremkommmer i løbet af året meget få oplysninger om Fidels tilstand. Oftest fra Hugo Chavez, præsident for Venezuela, på Telesur efter hans gentagne sygebesøg. Det forlyder, at Fidel har tabt 18 kg og kæmper bravt for sit liv efter gentagne operationer.

Den 26. november vinder Rafael Correa præsidentvalget i Ecuador og landet tilslutter sig efterfølgende ALBA samarbejdet.

Den 2. december fejres landgangen i Granma 50 år tidligere, men det sker uden Fidels Castros deltagelse, som fortsat ved årets udgang er sygemeldt. Raul Castro siger, at den eneste afløser for Fidel vil være kommunistpartiet.

Cubas økonomi vokser i 2006 med 12,5%, den højeste i Latinamerika. Forholdet til Mexico forbedres. Norge normaliserer de diplomatiske forbindelser med Cuba igen. Viceformand for Folketinget, Sven Auken (S), besøger Cuba. Den cubanske Europadirektør, ambassadør, Terecita Vicente Sotolongo, med ansvar for politisk kontakt mellem udenrigsministre, besøger Danmark (- igen, da hun er tidligere ambassadør i Danmark).