Asger Jorn som revolutionær
PDF Udskriv Email

Da den berømte danske maler Asger Jorn i 1968 besøgte Cuba, malede han syv vægmalerier i verdensklasse om revolutionen.

 

 

Boganmeldelse af Bjarne Nielsen.

 

I januar 1968 blev den danske maler sammen fire andre danskere, heriblandt digteren Ivan Malinovski, inviteret til en konference om Kulturen i den 3. verden i Havana.

Gennem sin ven, den kinesisk-cubanske maler Wifredo Lam og den kvindelige revolutionshelt Celia Sanchez, fik han lov til at udføre en dekoration i revolutionsarkivet, grundlagt af Sanchez i en tidligere amerikansk bank.

Jorns erfaringer med vægmaleri begrænsede sig til to–tre opgaver, hvoraf det mest kendte er statsgymnasiet i Aarhus fra midten af halvtredserne.

Hans idé var, at vægmalere skal »interessere os for væggen, murene, ikke for at placere dekorationer, men for at brede os ud over de rammer, som blændrammen udstikker for os«, hvilket man må sige det lykkedes ham.

Da Jorn spurgte Sanchez hvor han måtte male, svarede heltinden fra Sierra Maestra-bjergene »Mal hvor du vil. Mal det hele«. Sådan.

 

En rummelig revolution

På en uge lykkedes det ham at male syv vægkompositioner, samt to søjler, der går fra gulv til loft med akrylmaling. Indtrykkene af Cubas tropiske natur smeltede sammen med Jorns egne figurer i en frodig, lysende helhed.

To af malerierne kaldte han Revolutionsfesten og Triumfen i Sierra Maestra Bjergene og værkerne er vel nok kulminationen på den side af hans virke.

Da arkivets berømte fotograf, Raul Corrales, sagde »Jeg forstår ikke, hvad det er, du maler«, forklarede Jorn ham, at det sorte udtrykte diktaturets kræfter, mens revolutionen blev malet i rødt og grønt.

På dette tidspunkt anså Jorn sig selv som revolutionær og gav over for Corrales udtryk for at revolutionen skulle være rummelig og »give plads til alle, som ville være med«.

Da Sanchez en dag besøgte den flittige Jorn, blev hun udstyret med farver og pensler, hvorefter hun tegnede et palmetræ, buske, småfigurer og ordene »studier, arbejde, riffel, kaffe og kvæg«. Datidens nøgleord for den unge revolution. Hun underskrev sig Norma, hendes guerillanavn.

Bogen har et smukt kapitel, hvor tre af de ansatte i arkivet taler ud om deres oplevelser med Jorn dengang i 1968.

Den tidligere direktør for arkivet, René Pacheco, mindes at de »aldrig i det 20. århundrede (har) oplevet så stor en kunstner besøge Cuba, og der har ellers været mange«.

 

Restaureringen

Da værkerne var færdige, forærede Jorn alle ansatte, høj som lav, en tegning. En af disse spurgte Jorn hvor meget den var værd, hvorefter Jorn signerede tegningen og svarede »Nu kan den sælges for 500 dollars i Paris«.

Som et sideprodukt kastede konferencen en række frimærker af sig, lavet af flere af de medvirkende kunstnere, heraf et med et udsnit af Jorns hovedværk Stalingrad, som havde været udstillet i Cuba året før.

På grund af de klimatiske forhold på øen og Jorns maleteknik trængte værkerne til en restaurering, hvilket skete i årene 2006–09 og beskrives på spændende vis.

Bogen er skrevet af Asger Jorn-specialisten Troels Andersen. Det er en ny revideret og opdateret udgave af 2005 udgaven, der indeholder nye billeder af de restaurerede vægmalerier, samt et nyt kapitel om selve restaureringsarbejdet.

Bogen er udover dansk på engelsk og spansk, hvilket fungerer fint.

En meget flot udgivelse der fortjener udbredelse og ros.

 

Troels Andersen: Jorn – Havana. 124 sider, rigt illustreret 300 kroner. Forlaget Sohn.

 

Dagbladet Arbejderen, den 17. juni 2011.

 

Giv et bidrag til dirften af dette site !