Der er ikke socialisme i Cuba
PDF Udskriv Email

Der er ikke socialisme i Cuba. Kommunisten Noel Carillo fortæller, at cubanerne er gang med at opbygge det. Tidligere var der lande, som troede, at de havde skabt socialisme, men det var en stor fejltagelse, mener cubaneren.

Arbejdet med at øge produktiviteten i Cuba og komme ud af krisen har stået på i seks år. Noel Carillo fortæller, at det går for langsomt. Vi er ikke tilfredse med resultaterne, siger han.

Cubaneren Pedro Noel Carillo er gennem de seneste 20 år blevet meget klogere på, hvad socialisme er. Eller måske er det mere rigtigt at sige, at han er blevet klar over, hvad det ikke er

Han synes, der var mange fejltagelser i det daværende Sovjetunionen og de østeuropæiske lande:

Jeg bryder mig ikke om at tale om 'demokratisk socialisme', for det antyder, at der findes en udemokratisk.

– Der var også meget godt i Sovjet, fastslår han, men det er ikke noget, vi bare kan kopiere. Det har vi forsøgt, siger han med et skævt smil. Nu studerer vi de historiske erfaringer, vi studerer Kina og Vietnam. Succeser og fejltagelser. Det bruger vi til at opbygge socialisme i Cuba.

Noel Carillo besøgte Danmark i sidste uge – inviteret til Europa af Europæisk Venstreparti og til Danmark af Enhedslisten.

Han er født i 1960, var et år under invasionen i Svinebugten, syv år, da de sidste kontrarevolutionære blev nedkæmpet i Escambray-bjergene, 15 år, da de første valg til Folkemagten blev gennemført. Han var medlem af Ungkommunisterne og 26 år, da Fidel Castro proklamerede 'rettelseskampagnen' for at redde socialismen i Cuba fra den skæbne, som begyndte at tegne sig i Sovjetunionen. Han var aktiv fagforeningsmand i Cubas sværeste år i starten af 1990'erne.

7. partikongres

Han har taget hele revolutionen med, og i dag arbejder han i Cubas Kommunistiske Parti i kontoret for internationale forbindelser.

For et halvt år siden afholdt Cubas Kommunistiske Parti sin 7. kongres. Her vedtog de godt 1000 delegerede, som i gennemsnit hver repræsenterede omkring 600 partimedlemmer, tre dokumenter.

Et om den økonomiske 'opdatering', en 2030-plan for Cuba, og en erklæring om, hvad der skal kendetegne socialisme i Cuba.

– Vores første konstatering er, at vi endnu ikke har skabt socialisme i Cuba. Vi er i gang med det, fortæller han.

– Tidligere var der lande, som troede, at de havde skabt socialisme. Men det var en stor fejltagelse.

Et af de vigtige kendetegn ved socialismen i Cuba skal være demokratiet.

– Jeg bryder mig ikke om at tale om 'demokratisk socialisme', for det antyder, at der findes en udemokratisk socialisme. Det gør det ikke, for så er det ikke socialisme, siger han til de langt over 100 mennesker, der er dukket op til mødet i salen hos 3F København.

Opskrift på socialisme

Noel Carillo har ikke den færdige beskrivelse af cubansk socialisme med i tasken, for den er ikke besluttet. Efter partikongressen er resolutionen sendt ud til debat i befolkningen. Lige nu strømmer det ind med kommentarer, forslag og ændringsforslag fra tusinder af møder på arbejdspladser, partiafdelinger, studentergrupper, kvindeorganisation med mere.

Til december skal centralkomiteen i Cuba Kommunistiske Parti vedtage et endeligt dokument. Derefter skal det behandles i parlamentet. Og måske skal det ud til folkeafstemning sammen med forslag til ændringer af grundloven. Blandt dem er at reducere antallet af medlemmer i parlamentet fra de nuværende 613 for at gøre den lovgivende forsamling mere effektiv.

Men ud over at være demokratisk vil socialisme i Cuba være kendetegnet ved, at staten ejer de største, vigtigste og strategiske produktionsmidler. At landets økonomi planlægges, og at en privat sektor indgår i planen.

Produktionen skal op. Cubas produktionsapparat er nedslidt. Der er brug for at investere og øge produktiviteten. Det skal en privat sektor bidrage til; kooperativer, private selskaber, selvstændig virksomhed og joint-ventures mellem den cubanske stat og udenlandske investorer.

– Vi vil åbne for, at markedet spiller en rolle inden for den planlagte økonomi. Private virksomheder skal levere en social produktion. Vi har ikke brug for spillebuler, forklarer Noel Carillo videre.

USA's plan B

– Vi er ikke naive. Vi ved godt, at USA stadig ønsker at smadre revolutionen. De har erkendt, at deres plan om at bruge pres, blokade og aggression er mislykkedes.

– Nu prøver de en plan B. USA vil nære den private sektor i Cuba. Fremme en tænkning og værdier, der er fremmede for den cubanske revolution. Men vi planlægger omvendt at opbygge en revolutionær ikke-statslig sektor, griner den cubanske kommunist.

Cubanerne ser sådan på det, at der ikke er noget valg. Det er nødvendigt at handle, det er nødvendigt at øge produktionen og komme ud af krisen. Ellers er revolutionen dømt til at bryde sammen.

– For intet samfund kan permanent overleve i en krisetilstand. De cubanere, der er 30-35 år eller yngre har kun kendt krise, konstaterer Carillo. Vi er nødt til at komme ud af krisen, tilføjer han.

Er I ikke bekymrede for om i taber socialismen, lyder et spørgsmål fra salen?

– Jeg er ikke i tvivl om vores mål og nødvendigheden af at handle. Men absolut bekymret, slutter den cubanske kommunist.

Arbejderen, den 21. okt. 2016