14. januar 1511 - Cubas erobring
Udskriv

Den 14. januar 1511 lander en spansk flåde ved Baracoa på øen Cuba i det Caribiske Hav. De tre skibe med 300 mand ombord er sendt fra naboøen Hispaniola, i dag Haiti og Den Dominikanske Republik, med ordre om at erobre hele Cuba for den spanske krone.

Dermed er de flere hundrede tusinde oprindelige indbyggere i Cuba reelt dødsdømt. Cuba har været kendt af spanierne siden Christoffer Columbus lander her første gang i 1492.

Columbus tror, at Cuba er en halvø i det østlige Asien og aner ikke, at han er stødt på en ”ny” verdensdel, men andre spaniere hurtigt ser mulighederne for at udnytte den nye verden. Allerede året efter i 1493 beordrer Pave Alexander VI Spanien til at underlægge sig de nyopdagede lande og gøre indbyggerne til gode katolikker. Det er startskuddet til, at spanske rigmænd med kongens velsignelse rejser ud for at erobre landenes rigdomme.

En af de ivrigste af disse 'Conquistadores' (erobrere) er Diego Velázquez de Cuéllar, der bliver kongelig guvernør på Hispaniola og undertrykker og massakrerer den indfødte befolkning på det grusomste.

I 1509 bliver Cubas kyst første gang kortlagt, og Velázquez ser øen som et nemt og rigt bytte. Erobringen går dog ikke så nemt, som Velázquez forventer. Cubas oprindelige befolkning består af tre folkeslag: Guanajatabey, Ciboney og Taino.

Især Taínoerne er meget skeptiske overfor spanierne. Taínoerne er et højt udviklet samfund af bønder, men gør sig også i minedrift, og deres kobber-produkter sælges i hele Caribien. De er klar over, at deres rigdom gør dem til det et oplagt mål for spanierne. Deres høvding Hatuey er selv flygtet fra Velázquez` rædselsregime på Hispaniola og vil ikke opgive uden kamp.

Erobring af Cuba bliver en lang og blodig affære. I tre år forsøger den oprindelige befolkning under Hatueys ledelse og med brug af guerillataktikker at holde spanierne stangen. I 1514 er de sidste rester af modstand imidlertid knust, og Hatuey og en lang række andre lokale ledere er brændt på bålet.

Året efter er de sidste af den oprindelige befolknings landsbyer blevet opsplittet og indbyggerne sat til slavearbejde. Dermed er de tre befolkningsgrupper reelt holdt op med at eksistere som selvstændige kulturer. I de kommende årtier uddør de næsten på grund af det hårde slaveliv og på grund af de nye sydomme som mæslinger og kopper, som spanierne bringer med fra Europa.

Velázquez er dog utilfreds med de 'svage indianeres' arbejdskraft og får derfor den spanske konges tilladelse til at importere slaver fra Afrika. Disse slaver danner en stor del af grundlaget for den moderne cubanske befolkning, mens der kun er få spor efter den oprindelige befolknings dna hos cubanerne i dag.