Che Guevara forudså den ”virkeliggjorte socialismes” fald
Udskriv

At præsentere Ernesto Che Guevaras bog Kritiske bemærkninger til den politiske økonomi, betyder frem for alt en tak til Centret for Che Guevara Studier og forlagene Ocean Press og Ciencias Sociales,

for de har udført det besværlige arbejde, som gør det muligt for os at holde denne blændende bog i vores hænder.

 

Af Osvaldo Martínez, direktør for Centret for Økonomiske Studier og medlem af Cubas Nationalforsamling, den 28. november 2006.


For os der levede på Cuba i den historiske periode, hvor Che var aktiv, for os for hvem Che er den revolutionære og kommunistens højeste trin, for os der er blevet præget af hans heroiske og moralske eksempel, for os som læste 'Episoder i den revolutionære kamp', 'Socialismen og mennesket i Cuba', 'Budskab til den Tricontinentale', afskedsbrevet til Fidel og 'Dagbogen fra Bolivia', synes det umuligt, at Che stadig kan overraske os og få os til at yderligere beundre og respektere sig.

Bogen har 397 sider, og ikke en eneste af dem blev skrevet af Che med henblik på at blive publiceret og med den omhu, som en sådan publikation kræver.

Denne strøm af sider er for flertallets vedkommende optegnelser fra læsning, arbejdsskemaer som han ville udvikle, og notater til ham selv, hvor han med sin stil, der med få og præcise ord formår at sammenfatte et kompleks problem, stiller spørgsmål, søger yderligere at udforske et tema, kopierer data og i særdeleshed nedfælder kritiske vurderinger og skarpsindige argumenter, som bunder i hans mægtige kultur, hans ægte dialektiske marxisme og hans uophørlige praktiske arbejde.

 

Che forbløffer

Bogen er fascinerende, fordi den rummer Ches tænkning. Men også, fordi den tillader os på tætteste hold at beskue hans arbejde, hans intellektuelle værksted, den proces hvor han udvikler sine ideer, de indtryk som læsning af visse bøger gør på ham, og de planer om værker som han ønskede, men ikke kunne skrive, fordi den revolutionæres pligter var mere presserende end den marxistiske teoretikers higen.

Che forbløffer os med sin biografiske syntese af Marx og Engels, som ifølge hans skitse til en bog om politisk økonomi skulle være en vigtig del af indholdet. På 23 sider giver han os en biografisk syntese, som fuldt ud opfylder det mål at vise læseren 'dette så menneskelige væsen, hvis evne til at vise kærlighed omfattede de lidende i hele verden og sendte dem et budskab om seriøs kamp, om ubrydelig optimisme!', men som 'er blevet forvansket af historien, der har forvandlet ham til en stenstøtte!'. 'For at gøre hans eksempel endnu smukkere, er det nødvendigt at redde hans menneskelige dimension'.

Den biografiske syntese er en lille juvel med hensyn til indhold og stil. Den giver et afbalanceret billede af den stringente intellektuelle, som Marx var, af den revolutionære og det menneskelige væsen med varme familiemæssige følelser, med et forbilledligt venskab med Engels og med et nøjsomt liv, der helt og aldeles var viet den opgave at begrunde kommunismens nødvendighed videnskabeligt.

 

Den Politiske Økonomi

Men det er den kritiske diskussion af den Politiske Økonomi, som udgør bogens centrale fokus.

Det er en kritisk diskussion af den marxistiske politiske økonomi, som kredser om Marx` Kapitalen, Lenins værker, Ches filosofiske kultur og den Politiske Økonomi, som blev kaldt marxistisk og fik form i Manualen fra Videnskabernes Akademi i Sovjetunionen. (1)

Denne manual blev skrevet på ordre fra Stalin, udgivet i 1954 i den første af flere og varierende versioner og i 1960`erne forvandlet til økonomisk Bibel, som i praksis erstattede 'Kapitalen'. I sin mest bedrøvelige del fremlægger den en Politisk Økonomi for den såkaldte overgang til socialismen og ligeledes for den udviklede eller modne socialisme og overgangen til kommunismen. Dens kendetegn var en forsvarstale for den sovjetiske erfaring. Den præsenterede det, der ikke var andet end specifikke træk i dette land eller i værste fald blot administrative beslutninger, som generelle og objektive love.

 

'Et råb fra underudviklingen'

Che brugte udtryk som kætterskab og dristighed, når han omtalte sin plan om at skrive en virkelig marxistisk og ikke apologetisk politisk økonomi, som skulle være som 'et råb fra underudviklingen'.

Den enorme intellektuelle opgave, som han stillede sig, var at gentænke det teoretiske indhold i 'Kapitalen' og i Lenins og andres værker med henblik på de praktiske problemer i imperialismen, sådan som den var i 1960`erne, og den socialistiske revolution, hvor kommunismen var det strategiske mål. Og han ville gøre dette ud fra de underudviklede landes virkelighed og optik.

Omfanget af dristigheden var stor, hvor meget Che end havde den politiske og intellektuelle styrke til at realisere den.

I 1960`erne var det ikke let at advare mod de alvorlige og grundlæggende problemer i Sovjetunionen, som Che konstaterede. Endnu sværere var det at rejse kritikken uden at blive kaldt anti-sovjetisk og anti-kommunist, eftersom der ikke sjældent blev sat lighedstegn mellem socialisme-kommunisme og Sovjetunionen.

Den bibelske funktion, som den uvidenskabelige Manual fra Videnskabernes Akademi havde, beroede blandt andet på Sovjetunionens mere end fire årtiers eksistens, dets pionéragtige revolutions odyssé, dets sejre over den hjemlige kontrarrevolution og den udenlandske intervention i de første år og over det fascistiske Tyskland i Anden Verdenskrig, dets evne til at bryde USA`s nukleare monopol, dets industrialisering og økonomiske vækst, som skjulte alvorlige fejltagelser bag de reelle resultater og fremskridt.

 

Sovjet var en naturlig forbundsfælle

For den unge cubanske revolution, der var omringet og under angreb, var det logisk, at man i Sovjetunionen, der stod frem som den store naturlige forbundsfælle imod den agressive imperialisme, så et sådant kompendium af dyder, erfaring og styrke, at det var meget svært at få øje på svaghederne.

Ches kritik af Manualen i Politisk Økonomi beror, som han selv udtrykker sig, på den 'størst mulige videnskabelige stringens' og den 'maksimale hæderlighed'. Hans kritik var dyb, men han indtog aldrig samme holdning som opportunisterne, der under imperialismens klapsalver gik til angreb fra det yderste venstre.

 

Ny økonomisk politik

Che erklærer, at 'vi har stillet det faste mål ikke at skjule en eneste opfattelse af taktiske hensyn, men samtidig drage konklusoner, som ved deres logiske stringens og frisindethed bidrager til at løse problemer og ikke blot stille spørgsmål uden svar. Vi mener, at opgaven er vigtig, fordi den marxistiske forskning på økonomiens område er på farlig kurs. Stalin-tidens stive dogmatisme er blevet afløst af usammenhængende pragmatisme. Og det er tragisk, at dette ikke kun begrænser sig til videnskabens afgrænsede område. Det forekommer i alle sider af de socialistiske folks tilværelse og har allerede skabt enormt skadelige forstyrrelser, hvis slutresultater er uberegnelige'.

For Che var det afgørende tidspunkt, som markerede begyndelsen på enden af den socialistiske opbygning i Sovjet, den Nye Økonomiske Politik (NEP), som Lenin formulerede. Den var et tilbagetog under meget vanskelige betingelser af økonomisk udmatning og kvælning. Den var en indrømmelse under et ugunstigt styrkeforhold, en 'Brest-fred' på økonomiens område med al sin bitre betydning af tilbagetog.

Che fastholder, at ud fra logikken i Lenins tænkning og visse indicier i hans sidste skrifter ville den bolsjevikiske leder, hvis han havde levet længere, have ændret det skema af relationer, som han skabte med NEP.

Efter Lenins død og i løbet af en hård og tragisk periode med bitre stridigheder, som førte til uigennemsigtige retsprocesser og en række dødsdomme, blev den teoretiske debat kvalt og erstattet af dogmatisme og apologi.

NEP, der blev påtvunget af smertelig nødvendighed, blev forvandlet til en permanent dyd og hævet til rang af en passende metode til at føre socialismens opbygning fremad og tilmed nå kommunismen.

Che udtrykker det med ord, der er skræmmende som følge af deres præcision og overraskende forudseenhed et kvart århundrede, før Sovjet falder sammen uden ære:

 

NEP sætter sig dybe spor

'Vores tese er, at de forandringer, som skete fra og med den Nye Økonomiske Politik (NEP), har sat sig så dybe spor i Sovjetunionens liv, at de har præget en hel etape. Og deres resultater er nedslående: Den kapitalistiske overbygning påvirkede stadig tydeligere produktionsforholdene, og de konflikter, som var fremkaldt af den hybride krydsning, som NEP var, er i dag ved at blive løst til fordel for overbygningen. Man er ved at vende tilbage til kapitalismen'.

Et kvart århundrede før Sovjets forsvinden og Berlin-murens fald forudså Che den kapitalistiske genrejsning, som blev stimuleret af en overbygning, der var mættet af merkantile ideer og forbrugsforventninger.

Hans analyse viser usandheden af Manualens myte om, at socialismen er uafvendelig, når den først er indført. Og den giver også den vigtige lære, at det er i bevidstheden og ikke i den materielle stimulans af menneskene, at socialismen kan blive uafvendelig, såfrem bevidstheden opdrages og fødes med solidariske værdier.

 

Kritik af manualen i politisk økonomi

På siderne i den bog, som vi taler om, er der en imponerende mængde skarpsindige iagttagelser og kritikpunkter af Manualen i Politisk Økonomi. Det er umuligt at nævne dem alle eller blot de emner, som de behandler. Men jeg kan ikke modstå fristelsen til at udvælge nogle få:

- Om arbejderklassen voksende sammenhæng og dens organisation og bevidsthedniveau:

'Dette er indeholdt i den klassiske marxisme i formen, men det strider imod den nuværende virkelighed. Arbejderklassen i de imperialistiske lande er vokset i sammenhæng og organisation, men ikke i bevidsthed, med mindre man sætter denne betegnelse på bevidstheden om at være en del af verdens udbyttere'.

- Om de økonomiske kategorier, blandt hvilke den 'økonomiske kalkule' er medtaget:

'Blandt de økonomiske kategorier introducerer man - sammen med de vigtige katagorier som kapitalismen og definitioner som af f.eks. arbejdsdagen - den økonomiske kalkule. Det må man huske på, når man skal undersøge argumenterne for at gøre en administrativ metode til økonomisk kategori'.

- Om den 'døende kapitalisme':

'Man må være forsigtig med påstande som denne. 'Døende' har en klar betydning i sproget. En moden mand kan ikke undergå flere fysiologiske forandringer, men han er ikke døende. Det kapitalistiske system når sin totale modenhed med imperialismen, men ikke engang denne har i maksimal grad udnyttet sine muligheder på nuværende tidspunkt og har stor livskraft. Det er mere præcist at sige 'moden' eller udtrykke, at den når grænserne for sine udviklingsmuligheder'.

- Om arbejderklassens rolle som angivelig ledende kraft i den nationale befrielsesbevægelse:

'Man fastholder en påstand, som helt håndgribeligt går imod virkeligheden. Det er et tilfælde af blind apologi'.

- Om 'forandringer i styrkeforholdet og muligheden for at afværge en ny verdenskrig':

'Dette er en af Sovjetunionens farligste teser, som kan godkendes som en ekstraordinær mulighed, men ikke forvandles til ledemotiv for en politik. Heller ikke nu er masserne i stand til at forhindre krigen, og demonstrationen mod Vietnam-krigen skyldes, at blodet flyder. Det er det vietnamesiske folks heroisme i kampen, som skaber løsningen. Pacificeringspolitikken har på den anden side styrket den amerikanske aggressivitet'.

'Det ville være godt at præcisere, hvad disse mennesker forstår ved krig'.

- Om den 'ikke-kapitalistiske udviklingsvej':

' Det må undersøges, hvor Lenin har udtalt eller skrevet denne frase om 'ikke-kapitalistisk vej'. Den er tvetydig, og jeg tror ikke, at han har udtrykt den. Men hvis den ikke er kapitalistisk, hvad er den så? Hermafrodit? Hybrid? Kendsgerningerne har vist, at der kan være en kort periode af politisk kamp, før vejen defineres, men denne er enten kapitalistisk eller socialistisk'.

- Om den 'økonomiske lov om fordeling i henhold til arbejde':

'Meget vag og upræcis i forhold til virkeligheden i dag. Hvor meget arbejde udfører en marskal og en lærer? Hvor meget en minister og en arbejder? Lenin havde i Staten og revolutionen en (marxistisk) ide, som han senere kasserede, om at ligestille funktionærernes og arbejdernes lønninger, men jeg er ikke overbevist om, at hans tilbagetog er korrekt'.

- Om 'opbygningen af den socialistiske økonomi i de europæiske folkedemokratier':

'Nådestødet. Det virker, som om det er skrevet for børn eller tumper. Og den sovjetiske hær? Kløede den sig i røven?

- Om 'ophævelse af faren for kapitalistisk genrejsning i Sovjetunionen':

'Denne påstand kan diskuteres. De seneste økonomiske beslutninger i Sovjet ligner dem, som Jugoslavien tog, da det valgte den vej, som førte det til gradvis tilbagevenden til kapitalismen. Tiden vil vise, om det er en forbigående hændelse, eller om den indebærer en defineret tilbagegående strømning'.

'Det hele udspringer af den fejlagtige opfattelse, at man vil opbygge socialismen med elementer af kapitalisme uden virkelig at ændre deres betydning. På den måde får man et hybridt system, som ender i en blindgyde eller i en gyde, som det er vanskeligt at se en udvej af, og som påtvinger nye indrømmelser til de økonomiske løftestænger, dvs. til tilbageslaget'.

 

Om overgangen til kommunismen

- Om overgangen til kommunismen på grundlag af, at man har nået et højere produktions- og produktivitetsniveau end kapitalismen:

'Den kommunistiske produktionsmodel forudsætter en betragtelig overflod af materielle goder, men ikke nødvendigvis en streng sammenligning med kapitalismen. Når kommunismen har sat sig igennem som verdenssystem, vil der her leve folk med forskellig udviklingsniveau, indtil dette udlignes efter mange år. At gøre kommunismen til et kvantitativt og foranderligt mål, eftersom den må sammenligne sig med den kapitalistiske udvikling, der fortsætter, er på den ene side mekanisk og på den anden side defaitistisk. Hertil kommer, at ingen har fastsat eller kan fastsætte regler for denne fredelige kappestrid med kapitalismen, som udgør en ensidig higen, der på overfladen er nobel, men dybest set farlig og egoistisk, fordi den afvæbner folkene moralsk og tvinger socialismen til at glemme andre tilbagestående folk for at fortsætte kappestriden.'

Lignende bemærkninger, der er lige så afslørende for en dialektisk tænkning, som har rødder i en skabende og anti-dogmatisk marxisme, findes også i udvalget af kritiste notater om marxismens økonomisk-filosofiske værker, som indbefatter det Kommunistiske Manifest, Anti-Dühring, Staten og Revolutionen og talrige andre arbejder af Lenin såvel som Mao Zedongs Om modsigelse.

I udvalget af referater fra møder i industriministeriet findes der et andet skatkammer af skarpe og dybsindige analyser. Her fremtræder de i den tone og undertiden i det afslappede talesprog, som blev brugt på arbejdsmøderne, hvor Che med fleksibilitet og didaktisk stil berører emner, som går fra begrebsmæssige kompleksiteter i modstanden mod den økonomiske kalkule til analysen af industriens daglige statistiske data og problemer i dens organisation og funktion.

 

Cuba forundrer

Che ville i dag være fyldt 78 år. Det ville være en forslidt talemåde at sige, at han ikke har forladt os og stadig er sammen med os, men på en vis dyb og inderlig måde er det ikke en talemåde.

Hvordan kan man forklare, at vores lille, fattige land, som er udsat for økonomisk krigsførsel og kun befinder sig få mil fra det 'amerikanske Rom', har stået alene imod såvel aggressionen som forførelsen, og at det forbløffer verden og fremkalder solidaritet i Himalaya, Indonesien, Venezuela og Bolivia, hvor Che ofrede sit liv, og hvor dets nye præsident i dag hædrer ham i La Higuera?

Der er forskellige grunde til denne usædvanlige modstand, der står i kontrast til det triste sammenbrud hos dem, som Che kritiserer i sin bog. Den første er Fidels strategiske klarsyn, lederskab, udholdenhed og moralske autoritet. Og umiddelbart efter kommer Che, som er det bedste symbol på kommunistisk moral og kamp mod individualisme, banalitet og profit som livsideal.

Når vi er forsamlet her, kommandant Guevara, er det også, fordi dit eksempel trængte ind i folket, og fordi du er en del af det harnisk, hvormed vi beskytter vores ret til at bygge socialismen, efter at andre kapitulerede.

 

'Kapitalismens tandløse våben'

Dine kritiske bemærkninger til den politiske økonomi er meget mere end en interessant information om en polemik i 1960`erne. Skønt vi har stået imod nyliberalismens tilbud, den 'tredje vej' og kapitalismen forklædt som socialismen, er din permanente advarsel mod 'kapitalismens tandløse våben' stadig aktuel. Og det samme er din ypperlige lære om etik og din endnu ikke opfyldte opfordring til at tage skridt frem mod en nødvendig politisk økonomi for socialismen, som endnu ikke findes, og som kræver et grundigt teoretisk-praktisk arbejde, som vi cubanske økonomer ikke har været i stand til at udføre.

Denne politiske økonomi, som endnu mangler at blive skrevet, må i almindelighed skabes ud fra Marx, Engels og Lenin. Og den må også indbefatte en kritisk revision - på grundlag af en dybtgående debat som den, Che praktiserede - af den tænkning, som er udviklet om modsigelsen imperialisme-socialisme, dvs. Rosa Luxemburg, Trotsky, Preobrazhenski, Bukharin, Gramsci og mange andre. De må især være opmærksomhed på Fidels tænkning og heller ikke glemme det latinamerikanske venstres genfødte tænkning.

For at løse denne opgave er Ches teoretisk-praktiske værk obligatorisk. Efter min mening er Che den mest kreative og originale af de cubanske økonomer. Han har tilmed efterladt os en skitse til et værk, som han ikke nåede at udgive, og som i mangel på hans talent sandsynligvis vil blive resultatet af et kollektivt arbejde.

Det værk, som Che ikke kunne udgive, er den marxistiske Politiske Økonomi. Det drejer sig ikke om en nyliberal økonomisk tekst, hvor ordet politik er blevet fjernet, og som forsøger at lukke økonomernes tænkning inde i et bur af teoretiske trivialiteter, der er iklædt et luksuriøst matematisk apparat. Virksomheds- og markedsteknikker og matematiske modeller er nyttige hjælperedskaber, hvis anvendelse må være bestemt af den Politiske Økonomi, som stadig oplyser den vej, som vi i 47 år har betrådt under socialismen.

For at komme videre med opgaven er det ikke længere nødvendigt at imødegå den Bibel, som i form af Manual foregav at være et kompendium af universelle sandheder. Hin Manual blev begravet sammen med murbrokkerne efter sammenbruddet.

 

Idékampen

Af dette sammenbrud er det også nødvendigt at drage konklusioner. Det er også nødvendigt at gentænke socialismens politiske økonomi under betingelserne i et land, som stadig er økonomisk blokeret, som var nødt til at gøre indrømmelser i starten af den særlige periode med en vis udvidelse af markedsrelationerne og give virksomhederne beføjelser med hensyn til decentraliseret brug af valuta, men som aldrig gjorde nødvendigheden til dyd eller mistede blikket for den fare, som dette udgjorde.

Den decentrale brug af valuta begyndte efter en vis tid at udvise symtomer, som skønt de kun var i deres vorden, faldt sammen med Ches analyser om, at udvidelsen af markedsrelationerne under socialismens opbygning vil have konsekvenser, som er til kapitalismens gunst. I de beslutninger, som er taget for hurtigt at rette disse afvigelser, og som indbefatter oprettelse af en Enhedskonto for Statsindtægter, fjernelse af dollaren fra cirkulationen og frontal kamp mod korruptionen, er Ches lære til stede.

Ches Kritiske bemærkninger til den politiske økonomi er lang mere end en instruktiv historisk lektion om 1960`ernes debat om socialismen, den økonomiske kalkule og det budgetmæssige finansieringssystem.

Denne bog er det, som jeg vover at sige, at Che ønskede, den skulle være: et politisk-intellektuelt og højeffektivt våben, som kan bruges i den permanente kamp mod imperialisme, egoisme og velbehag, som vi dagligt må føre. I denne uophørlige idekamp er Che ikke til at komme uden om.

 

Noter:

1. Manualen blev udsendt på dansk med titlen Lærebog i politisk økonomi.

Denne tale blev holdt af Osvaldo Martinez den 14. juni 2006 i Casa de las Americas i forbindelse med præsentationen af bogen 'Kritiske bemærkninger til den politiske økonomi', som er en samlig optegnelser fra Che Guevaras hånd.