Her er Cubas kommende præsident
Udskriv

Hvis man tror der kommer en ny Fidel Castro, så tager man fejl. Hvis man tror der kommer en ny Raul Castro, så tager man fejl. Cubas kommende præsident hedder Miguel Mario Díaz-Canel Bermúdez. Hvad er hans nuværende job? Han er i lære som præsident for Cuba. Læretiden har været hele hans liv og værk, men den har været ekstrem intens og nøje planlagt siden 2013.

Han var ikke med i angrebet på Moncada-basen, han var ikke med i Sierra Maestra bjergene, han var ikke guerrillero soldat, ja, han bidrog overhovedet ikke til den cubanske revolution i 1959. Han er nemlig født efter revolution, han er født i 1960, men han er et 100% produkt af den cubanske revolution. Han har ikke studeret i Sovietunionen, han kæmpede ikke i Angola, han er civil, han er vokset op under ”Den specielle periode”, han er ”Made in Cuba”. Han er den højst placerede cubaner fra den nye generation.

Af Preben Høeg Rasmussen, redaktør for Cuba.dk - dansk portal

Støt og roligt

Cubas næste præsident er ikke nogen fremragende taler, men han er selvfølgelig en god taler; han udstråler ikke karisma som Fidel, men fremstår sikker i sin overbevisning. Han vil ikke virke via overbevisning, men søge praktiske løsninger i moderniseringen af socialismen i Cuba, som han ikke er bange for at kritisere. Han ser noget teknisk på folks daglige problemer. – Vi har et uløst problem med at bringe bedre overensstemmelse mellem løn og vareudbud, mener han. Han har gjort sig bemærket indenfor kultur, sport og medieverdenen. Når noget er godt, er det paradigmatisk. Han er medlem af Nationalforsamlingen.

Han har støt og roligt arbejdet sig op i parti- og statsapparatet uden at gøre stort ståhej ud af det. Han er i dag nummer to i Cuba. Han blev anbefalet og forfremmet af Raul Castro.

Da Fidel blev syg

Da Fidel Castro pludselig blev syg i 2006 blev nummer to på ranglisten, Raul Castro, udpeget som fungerende præsident. Hvem skal erstatte Fidel Castro blev Raul spurgt? – Det skal partiet, svarede han. – Fidel er Fidel, understregede Raul.

Raul blev kommunist før hans knap fem år ældre storebror blev det. Partiet skal spille en større rolle i Cuba. Kongresser skal afholdes til tiden. Der skal være valg. Tingene skal fungere. Vi skal hæve levestanden for befolkningen. Vi må reformere, systemet skal fungere, mener Raul Castro.

I 2008 blev han formelt af Folkeforsamlingen valgt som præsident for Cuba. Han blev statens leder, regeringsleder og leder af Cubas kommunistiske Parti.

Da Raul Castro blev genvalgt som præsident i 2013 gjorde han klart, at det ville blive hans sidste periode. Den da 52-årige Miguel Mario Díaz-Canel Bermúdez blev på personlig anbefaling af Raul Castro udnævnt som Første vicepræsident, der er flere vicepræsidenter, men kun een ”Første”, han blev dermed kronprins.

Det betød at veteranen fra Sierra Maestra, Jose Ramon Machada Ventura, måtte træde et skridt ned på ranglisten. – Det gør jeg for at give plads til den nye generation, forklarede han.

Læretiden

Miguel fulgte fra da af Raul Castro som en skygge i hans daglige arbejde, på rejser rundt i landet, på rejser rundt i verden, til internationale møder som Celac osv. Nu sendes han alene rundt i verden og har opbygget et imponerende personligt kontaktnet ud over hele kloden. Han har været landets officielle repræsentant i forhold til Kina (Xi Jinping), Vietnam, Laos, Rusland (Putin), Japan, Nicaragua (19. juli 2016), El Salvador, Hviderusland, Brasilien, Angola, Frankrig, Holland, Indien, Nordkorea, Panama, Uruguay, Palæstina, EU, Tyskland, Namibia, Chile, Sydafrika, Mexico, FN, Bolivia, Spanien, Klimakonferencen i Paris, ALBA, senatorer, guvernører og forretningsfolk fra USA, Guinea Bissau, Argentina, Tatarstán, Syrien, pave Frans fra Vaticanet, PetroCaribe, Galicien, Pakistan, Haiti, det spansk-iberiske samarbejde, Asociación de Estados del Caribe (AEC), Sao Paolo forummet, - blot for at nævne nogle lande og begivenheder. Da Barack Obama, USAs præsident, var i Cuba sad Miguel ved fru Obamas side.

Overalt mødes han med landets top-ledere.

Han modtager top-delegationer fra lande som Venezuela (Maduro), Ecuador, Japan, Portugal, Lesoto m.fl. Han rejser landet tyndt og repræsenterer regeringen i forhold til bio-kemiske konferencer og -teknologi, forfattermøder, mediekonferencer, naturkatastrofer, kulturbegivenheder, byplanlægning, atomvåben nedrustning, skolevæsen, handicapidræt, UJC, minedrift, litteratur, videnskab, latinamerikansk enhed, fødevare produktion, kooperativer, kunst, hæren, PNUD, religiøse kredse – romersk katolske, græsk-katolske, russisk-katolske, protestanter, jøder, ”espiriterister” mm., Internettet, pædagogik, filmindustrien, baseball, journalistik, ballet, nervemedicinindustri, brugen af sociale medier, sukkerindustri, hjemmeindustri, læreruddannelse, boksning, folklore, musikindustrien, sikkerhedsorganerne i landet, aviserne, fagforeninger, Centro Memorial Dr. Martin Luther King Jr. I Havana, museer, yoruba-kulturen, ideologi, kommune-styre. Blot et lille kig i hans kalender.

Ingen anden cubansk leder rejser så meget rundt i verden og ingen anden rejser så meget rundt i Cuba som Miguel Mario Díaz-Canel Bermúdez. Han skal præsenteres og han skal lære.

Men hvordan er han nået så højt?

Miguel Mario Díaz-Canel Bermúdez er født den 20. april 1960 i Placetas, Villa Clara, Cuba. Søn af Aida Bermudez, seminarielærer, og Miguel Díaz-Canel, arbejder på et mekaniker værksted i Santa Clara.

Han blev uddannet elektronik ingeniør i 1982, hvorefter han aftjente sin værnepligt i hæren, FAR, indtil 1985. I hæren virkede han i Unidad Militar 3875 som specialist i radiokommunikation og anti-luftskyts. Herefter arbejder han som universitetslærer på Universidad de Las Claras ”Marta Abreu”. I 1987 bliver han ledende kadre i UJC, ungkommunisterne, i provinsen, mens han fortsætter med at undervise. Samme år tager han til Nicaragua i ”international mission”, og mens han bor og arbejder to år i Nicaragua er han leder af de cubanske ungkommunister, som virker i det centralmerikanske land i sandinisternes første regeringsperiode, hvor han var kontaktperson mellem de to lande. Hjemvendt i 1989 bliver han provinsleder i Santa Clara for ungkommunisterne og senere anden sekretær for UJC på landsplan.

Fra 1993 bliver han professionel revolutionær i Cubas Kommunistiske Parti, CCP, i provinsen Santa Clara, midt i landet. Allerede året efter bliver han udnævnt til leder af partiet i provinsen under den voldsomme krise, som Sovietblokkens sammenbrød medførte. Da der ophober sig en række problemer i provinsen Holguin i det østlige Cuba bliver han leder af partiet her fra 2003. Fidel og Rauls barndomshjem i Biran i denne provins restaureres og åbnes for offentlige besøg og det er Miguel, som viser Fidel rundt på mansionen.

Allerede samme år, 2003, vælges Miguel som medlem af CCPs højeste myndighed, Politbureauet, efter forslag fra Raul Castro. I sin begundelse siger han: - Han har en høj bevidsthed om at arbejde kollektivt og stille krav til de underordnede og går selv i sit daglige arbejde i spidsen for at forbedre indsatsen.

Efter at have opnået bemærkelsværdige resultater i Holguin provinsen henter Raul Castro ham ind som minister for højere uddanelser i 2009, hvor han gennemfører en række reformer og genindfører adgangsprøver til matematik, spansk og historie. Universitet skal som et kritisk element i samfundet sikre uddannede med både høj faglig viden og viden om at transformere nutidens verden.

Efter tre år droppes ministertitlen. Han bliver i 2012 udnævnt som Vicepræsident for Ministerrådet med særlig ansvar for uddannelse, videnskab, sport og kultur. Han afløser den historiske leder og veteranen José Ramón Fernández Álvarez.

Helt til tops

Det er så den 24. februar 2013 at Miguel Mario Díaz-Canel Bermúdez valgt af parlamentet avancerer til Første vicepræsident for Statsrådet og Ministerrådet og dermed som kronprins til at tage over efter Raul Castro som republikkens præsident, da Raul ikke vil genopstille i 2018. Raul Castro vil da være 87 år (f. 3.7. 1931), og dermed syv år ældre end da Fidel i 2006 blev syg. - Miguel deltager i regeringens ugentlige økonomiske planlægningsmøder og i Politbureauet, fremhævede Raul Castro ved udnævnelsen. – Han er hverken eventyrer eller spontan, han er afprøvet. Fidel Castro var til stede under parlamentets samling for at signalere opbakning til beslutningerne.

Hvordan er han?

Miguel er høj, har tilbagestrøget hår og er motionsdyrker. Ivrig nyhedslæser og har altid sin mobiltelefon og tablet i nærheden. Nogle kvinder siger han ligner Richard Gere. I starten af interviewene virker han stram i ansigtet, men folk siger, at han privat er livlig, smilende og er god til at lytte til folk. Han fører en enkel livstil, kører på cykel og sætter sig tit på trappen ved Alba-kultur huset og sludrer med folk. Fidel kritiserede ham for at skippe sine sikkerhedsvagter. Han blev kendt for at arbejde 18 timer om dagen, men kunne drikke en øl sammen med folk på en bar. Han havde et radioprogram i Santa Clara. Da en engelsk tv-station skulle interviewe ham fandt de ham i shorts og T-shirt i kø foran et pizzaria. Da elektriciten forsvandt på byens hospital tog han personligt affære og gik fra seng til seng for at opmuntre de indlagte. Også den mod regeringen sultestrejkende Guillermo Fariñas fik en hilsen med på vejen. – Han hilste på mig og spurgte til mit helbred, fortalte Fariñas senere.

Han beskrives som intelligent, loyal, fleksibel, god administrator, realist, udogmatisk, tilgængelig og ideologisk meget solid.

Han kan godt lide rock og er Beatles-fan. Da han i 1990erne var provinsleder i Santa Clara vækkede det opmærksomhed, at provinshovedstadens kulturhus, "El Mejunje", arrangerede rock-koncerter og transvestit-shows. Selv tatueringer kunne man få i huset, som blev meget besøgt af homoseksuelle.

Han har to børn sammen med sin første kone, Martha, men er i dag gift med Lis Cuesta Peraza, en universitetslærer i cubansk kultur, som også arbejder i kulturturisme-bureauet, Paraiso.

Hun følger ham tit på hans mange rejser rundt i landet og til andre lande. Hun kan således blive den første ”Første dame” i Cuba.

Hvad vil han politisk?

Han vil videreføre og forbedre opbygningen af den cubanske socialisme, en bæredygtig socialisme med velfærd. Han står ikke for pludselige, spontane forandringer, men systemet skal perfektiones, mener han.

- Vi er i en etape hvor vi skal tage beslutninger som er mere komplekse end før, siger han.

- Vi skal styrke den ikke-statslige sektor i økonomien og det går planmæssigt fremad.

- I dag arbejder vi efter en videnskabelig metode, omend nogen siger det går for langsomt. Når en ny politik skal indføres laver vi en forundersøgelse, studerer historien og den aktuelle situation. Herudfra stiller vi forslag og fremlægger en arbejdsplan. Hele processen involverer altid at konsultere befolkningen, vigtige sektorer, eksperter og opinionsdannere. De økonomiske og juridiske faktorer undersøges ligeledes. Vores nuværende dynamik er endnu ikke tilfredsstillende, men statssektoren i økonomien opnår bedre resultater, som vi ser f.eks. inden for bioteknologi og farmaceut industrien, som har øget produktiviteten og nu kan aflønne bedre deres arbejdere.

- Vi forbedrer investeringsmuligherne i landet og styrker sikkerheden.

- Det er vigtigt i den nuværende komplicerede etape at bevare de sociale landvindinger og garantere den folkelige deltagelse. Vi søger ingen chock-terapi og vil ikke implementere hvad 3-4 personer kan finde på, men resultaterne af en sand folkelig debat. Vi forventer indenfor kort tid at kunne se resultaterne af denne politik med en vækst på 4%, omend vi har brug for 7%.

- Vi skal forbedre forholdet mellem løn og vareudbud, det er her der findes mest utilfredshed i dag. Vi arbejder på et mentalitetsskifte, fremme af en skattekultur og en decentralicering af beslutningerne. Vi kan ikke fordele rigdom, som vi ikke har skabt.

- Vi vil ikke have ”tavshed” fra mediernes side overfor problemer. Den cubanske revolutions kulturelle politik skal ses som et hele. Vort folk skal vide at medierne er med revolutionen, at folk er utilfredse med revolutionen og søger en perfektionering.

Kommunist partiet, CPP

Præsident og partiformand er ikke det samme. Raul Castro er valgt som partiets første sekretær (eller formand) og skal på valg som sådan igen i 2021. Han og ingen andre over 70 år kan ifølge de nye vedtægter vælges til høje poster i partiet. Anden sekretær er veteranen José Ramón Machado Ventura. Politbureauet (i alt 17) består af yderligere 15 medlemmer, hvoraf Miguel Mario Díaz-Canel Bermúdez opremses som den første.

Hvis han udstår læretiden godt og anerkendes til svendeprøven. Hvis ikke han dummer sig eller stikker fingrene i honningkrukken bliver han Cubas næste præsident den 24. februar i 2018.

Skrevet den 29. november 2016.