Studie- og ferierejse med Tema: Arbejdsliv i Cuba
Udskriv

Dansk-Cubansk Forening tilbyder sammen med foreningen Samarbejdet Arbejdere-Akademikere i Århus en temarejse til Cuba mellem 10. og 24. februar 2018. Temaet er Arbejdslivet med fokus på løn- og arbejdsforhold samt sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.

Hos os i Danmark er arbejdet en del af vores identitet, og det optager os ofte langt ud over arbejdstiden. Har cubanerne det på samme måde? Hvordan står det til med sikkerheden på arbejdspladsen? Hvad gør man for at forebygge ulykker?

Vi får ofte at vide, at Cuba er et fattigt land, så hvordan klarer den enkelte cubaner sig for en løn, der svarer til måske 20 dollars om måneden? Hvad har muligheden for at blive selvstændig betydet? Hvordan går det med at arbejde sammen i kooperativer?

De spørgsmål vil vi forsøge at besvare ved at:

● Besøge arbejdspladser og tale med repræsentanter for ledelse, arbejdere og fagforening.

● Besøge sundhedsklinikker, som er med til at sikre arbejdernes sundhed.

● Vi vil tale med arbejdsmiljøforsker dr. Caristina Robaina.

● Vi vil snakke med almindelige cubanere.

● Vi vil invitere en repræsentant for det politiske system.

● Vi vil lytte til en journalist, som tidligere har arbejdet for venskabsforeningen ICAP.

Vi besøger det nationale arbejdsmiljøinstitut i Havana, hvor dr. Caristina Robaina arbejder. Vi besøger arbejdspladser, fagforeninger og klinikker i Havana, Santa Clara, Trinidad og Cienfuegos.

Der bliver også et besøg på den Latinamerikanske Lægeskole (ELAM).

Vi får et indblik i den almindelige cubaners hverdag på godt og ondt.

Der er lave lønninger og varemangel, men også et fantastisk sundheds- og uddannelsessystem. Rejsen varer 14 dage, og i prisen er inkluderet rejse, transport og overnatning med morgenmad og flere måltider. Prisen afhænger af deltagerantal, flybilletpris og priserne i Cuba. Det er forventningen, at prisen kan holdes på ca. 18.000 kr. per person – for indkvartering på dobbeltværelser med morgenmad og de måltider, der er nævnt i programmet.

Vi har en professionel tolk med på rejsen og alle foredrag bliver oversat til dansk. Interesserede bedes henvende sig hurtigst muligt på email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. Mærk mailen »Februar-rejsen«.

Nærmere oplysninger hos rejselederne: Kit Aastrup, tlf. 22 90 72 32, email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Kirsten Schelbeck, tlf. 21 49 43 26, email: kirstenschelbeck@gmail.com

Rejsen forudsætter medlemskab af Dansk-Cubansk Forening.

Dagsprogram for hele rejsen:

Lørdag, 10. februar

06:05 Afrejse fra Billund via Amsterdam. Der bliver også afgang fra København

Søndag, 11. februar

08:30 Busrundtur i Havanna sluttende med rundvisning til fods i Gamle Havanna (Habana Vieja), den historiske bydel. Derefter: Individuel turisme/Orienterende møde med dr. Caristina Robaína.

Mandag, 12. februar

09:00 Møde med ICAP

• Oplæg om den aktuelle situation på Cuba.

11.00 Besøg på bylandbrug i Alamar.

12:30 Frokost på lokal restaurant

Derefter: Individuel turisme/arbejdspladsbesøg – dr. Caristina Robaina.

Tirsdag, 13. februar

09.00 Generel information om Cubas sundhedsystem.

10:30 Besøg på lokal poliklinik

• Hvad er en poliklinik? Hvordan indgår den i Cubas sundhedsvæsen.

12:30 Frokost på lokal restaurant.

15.00 Besøg på den Latinamerikanske Lægeskole

Onsdag, 14. februar

09:00 Møde med ekspert i forfatningsret.

11:00 Møde med procesførende advokater.

13:00 Frokost på lokal restaurant.

14:30 Møde med repræsentanter for det Cubanske Selskab for Civil- og Familieret.

15:00 Tilbage til hotellet.

Derefter: Individuel turisme.

Alternativt program for hele onsdagen

09:00 – 13.00 Besøg på INSAT, det nationale arbejdsmiljøinstitut, hvor Caristina arbejder.

13:00 Frokost på lokal restaurant.

14:30 Møde med Cubansk LO (CTC).

16.00 Tilbage til hotellet.

Torsdag, 15. februar

08.30 Afgang til Santa Clara (ca. 250 km).

13.00 Frokost i Santa Clara.

12.30 Besøg ved mindesmærket for Che Guevara.

• Indlogering på Hotel de Santa Clara.

Fredag, 16. februar

08.30 Afgang til Jibacoa (ca. 100 km)

10.00 Ankomst til Jibacoa. Forskellige mulige besøg: Lægeklinik, skole, laboratorium for produktion af naturmedicin osv.

11.30 Sejlads fra Jibacoa til Rio Negro.

12:00 Frokost i Rio Negro.

15:00 Videre mod Trinidad

• Indlogering på Hotel Ancón i Trinidad.

Lørdag, 17. februar

08.30 Besøg i Trinidad.

12:00 Frokost i lokal restaurant.

14:30 Tilbage til hotellet.

18.00 Sejltur med udsigt til solnedgangen (aftensmad inkluderet).

Søndag, 18. december

09.00 Afgang til Cienfuegos (ca. 80 km). Undervejs Besøg i naturparken El Nicho.

12:30 Frokost i Los Helechos.

• Indlogering på Hotel Rancho Luna i Cienfuegos.

Mandag, 19. februar

09.00 Besøg på ældrehjem.

10.30 Besøg på musikskolen Benny Moré. Derefter: Individuel turisme i Cienfuegos/arbejds-pladsbesøg – Olie/cementfabrik med dr. Carestina Robaína.

16:30 Tilbage til hotellet.

20.30 Møde med en lokal forsvarskomite (CDR).

Tirsdag, 20. februar

08.00 Hjemtur til Havanna.

10.00 Besøg i Svinebugten.

11:00 Sejlads på Tesoro-lagunen og besøg i Taina-landsbyer i Guamá.

12.00 Frokost på Restauarnte Abey.

14:30 Videre til Havanna.

• Indlogering på hotel Paseo Habana.

Onsdag, 21. februar

09:00 Møde med repræsentanter for Cubas Nationale Center for Sexuel Opdragelse, som ledes af Mariela Castro, Raul Castros’ datter (CENESEX).

11:00 Tilbage på hotellet. Derefter: Individuel turisme arbejdspladsbesøg.

Torsdag, 22. februar

09:00 Møde med ICAP

• Opsamlende spørgs-mål/Besøg i Ministeriet for Minedrift og Energi (MINEM) med dr. Caristina Robaína.

11:00 Tilbage på hotellet/Frokost. Derefter: Individuel turisme/Besøg på MINEMs Sundhedscenter med dr. Caristina Robaína.

18:00 Aftensmad på restaurant El Templete.

20:00 Rundtur på fæstningen San Carlos de la Cabaña og overværelse af kanonskuddet, en tradition der går tilbage til 1700-tallet. Fæstningen er den bedst bevarede fra den spanske kolonitid i hele Latinamerika. Herfra er der en fantastisk udsigt ud over Havanna.

Fredag, 23. februar

Formiddag: Individuel turisme.

13:30 Afrejse fra hotel.

17:15 Afrejse fra Cuba via Amsterdam.

Lørdag, 24. februar

13:35 Hjemkomst til Danmark.

NB.: Der kan forekomme mindre ændringer i programmet.