Ambassaden oplyser om handel med Cuba
Udskriv

Gennem de senere år har cubansk samhandel med udlandet undergået store forandringer. Dels for at opfylde tomrummet efter at landet mistede sine hidtil vigtigste samhandelspartnere i de østeuropæiske lande.

Af den Cubanske ambassade i Danmark.

Dels for at dæmme op for de stramninger af USA’s blokade, der blev iværksat med Torecelli- og Helms-Burton lovene. Disse love begrænsede Cubas adgang til kredit ved de internationale institutioner, blokerede handelsmæssigt samarbejde og lagde pres på potentielle udenlandske investorer. De høje bankrenter i international målestok, udsving på valutamarkederne og de ugunstige omlægninger af det internationale handelssamkvem udgjorde også faktorer, der havde en negativ indvirkning på landets økonomi og samhandel med udlandet.

Med de omfattende ændringer af den cubanske grundlov i 1992, som fjernede statsmonopolet på udenrigshandel, var vejen banet for en decentralisering af de udenrigsmæssige handelsaktiviteter, hvilket førte til en betydelig vækst i antallet af firmaer involveret i udenrigshandel. Decentraliseringsprocessen af udenrigshandlen er foregået gradvist og organiseret, således var der for nogle år tilbage ca. 50 autoriserede virksomheder indenfor udenrigshandlen og i dag er tallet nået op over 350 virksomheder med adgang til det udenlandske marked for import og eksport. Med decentraliseringsprocessen opstod nye statslige-, private- og blandede- virksomheder og økonomiske sammenslutninger med tilladelse til samhandel med udlandet, muligheder for at åbne filialer, eller lade sig repræsentere ved agenter for udenlandske firmaer samt etableringen af frilagre i økonomiske frizoner eller industriparker. Samtidig har producenternes stærkere tilknytning til udenrigshandlen ført til en hurtigere beslutningstagning i forhold til det internationale markeds nye betingelser og eksistensen af økonomiske sammenslutninger og handelsselskaber med forenet kapital gjorde det i starten af 1990’erne muligt at genetablere afbrudt produktion og få adgang til ny teknologi, som allerede indvirker på væksten i Cubas eksportpotentiale.

Den cubanske eksportsektor er organiseret således, at hver enkelt af de mere end 200 eksportvirksomheder forhandler eksporten for grupper af små og mellemstore industrier med relateret produktion. Mange af disse små og mellemstore industrier er opstået i kølvandet på den industrielle omstillingsproces som foregår i landet, med det formål at gøre de produktive processer mere fleksible og tilpassede til interne, såvel som eksterne, markedsbetingelser. Ændringer i strukturerne for udenrigshandel har vist sig favorable for vort land. I år 2000 lå samhandlen 12 procent højere end i 1999; eksporten steg med 18 procent og importen med 10 procent. Eksporten af utraditionelle varer viste en vækst på 22 pct., svarende til 21 pct. af den totale eksport. For første gang var indtægterne fra salg af nikkelholdige produkter højere end indtægterne fra sukkerrørsindustrien, grundet et højere produktionsniveau og stigninger i verdensmarkedspriserne. En betydelig vækst er set indenfor eksport af stål-, jern- og raffineret olie produkter, frisk og forarbejdet citrus frugt, farmaceutiske produkter, bioteknologiske produkter og 50 andre nye eksportprodukter, produceret i det østlige Cuba. Importen udgør 74 pct. af den totale samhandel, og her skyldes væksten især højere olie og brændstofpriser, som sammen med import af maskiner og udstyr, fødevarer og kemiske produkter udgør 55 pct. af den totale import.

Europa er fortsat regionen med størst andel i den handelsmæssige udveksling, nemlig med en andel på 45 pct., efterfulgt af det amerikanske kontinent med 40 pct. (28,5 pct. højere end i 1999), Asien med 14 pct. og Afrika med 1 pct. Vores vigtigste handelspartnere er stadig Venezuela og Spanien med 14 pct., efterfulgt af Canada med 9 pct., Kina og Holland med 8 pct. og Rusland med 7 pct.

Gennem år 2000 fastholdt Cuba handelsforbindelser med 173 lande, samme antal som i 1999. En stigning i eksportandelen, især for ikke-traditionelle produkter, er det primære mål for vores økonomi og sociale udvikling. Med udsigten til at skabe øgede indtægter til landet og reducere det nuværende underskud på handelsbalancen er dette den rette vej for vores økonomi.

Sammen med andre nødvendige tiltag vil vi således kunne opnå fremgang og forbedre vores eksterne finansielle balance.



BANKER

Cubansk økonomisk politik har grundlæggende udviklet sig hen imod en tilpasningsproces til de nye betingelser, hvorunder de økonomiske forbindelser udvikles og her spiller banksystemet en ny og vigtig rolle. En betydelig ændring i denne sektor var adskillelsen af de centrale og handelsmæssige bankfunktioner, som ellers var samlet under den cubanske nationalbank (Banco Nacional de Cuba) gennem mere end tre årtier.

Med oprettelsen af Banco Central de Cuba (BCC) – Cubas centralbank – via lovdekret nr. 172 af 28. maj 1997, blev landet udstyret med en institution, der er i stand til at koncentrere sine kræfter om implementeringen af basisfunktionerne i en centralbank. Et toleddet banksystem blev også introduceret med deltagelse af BCC og en gruppe af banker og ikke-bankmæssige finansielle institutioner.

Som den styrende myndighed for de cubanske banker, udsteder BCC den nationale møntfod og sikrer dens stabilitet, bidrager til den makroøkonomiske balance og til en velorganiseret økonomisk udvikling, beskytter landets valutareserver, fremfører og implementerer en pengepolitik der kan sikre, at landet når sine økonomiske mål, sikrer de gængse interne og eksterne betalingsoperationer, udsteder juridisk bindende regulativer, står for den disciplinære kontrol og rådgivning af finansielle institutioner, og filialer, med tilladelse til at operere i Cuba og enhver anden institution som hører ind under BCC ved lov.


NOGLE AF DE UDENLANDSKE BANKER OG FINANSIELLE INSTITUTIONER I CUBA
Banco Bilbao Vizcaya - Argentaria, Caja Postal & Banco Hipotecario, S.A - Banco Sabadell – Caja Madrid – Fransbank Sal – ING Barings – National Bank of Canada – Netherlands Caribbean Bank N.V. – Societê Generale – Havana International Bank, Ltd. – Banco Nacional de Comercio Exterior SNC – Caribbean Finance Investments, S.A. – Fincomex, Ltd.

For yderligere information:
Banco Central de Cuba
Banco Nacional de Cuba (BNC)
Banco de Crédito y Comercio (BANDEC)
Banco Popular de Ahorro (BPA)
Banco Metropolitano
Banco Financiero Internacional, S.A. (BFI)
Banco Internacional de cmercio, s.A.
Casas de cambio, S.A.


INVESTERINGER DIREKTE UDENLANDSKE INVESTERINGER

Et studie af de cubanske erfaringer fra de første 60 år af det tyvende århundrede viser, at den totale deregulering af økonomien og af investeringsprocessen ikke førte til den ønskede konsolidering mellem nationale interesser og udenlandske investorers interesser. Der var behov for økonomiske politikker og strategier, støttet af fyldestgørende instrumenter til at implementere disse, der ville være i stand til at sikre et investeringsmæssigt flow på en bedre måde.
Hen imod 1925 blev 75 pct. af den primære produktion og basis ydelser (kommunikation, strømforsyning, olie raffinaderi) udført af udenlandske virksomheder. Banksystemet var kontrolleret af amerikanske og engelske banker. 80 pct. af den mest frugtbare jord var i hænderne på sukker- og kvæg selskaber fra USA, som også kontrollerede 75 pct. af al cubansk udenrigshandel.

Nogle få år senere havde USA-ejede virksomheder erstattet selskaber fra andre lande og 95 pct. af de akkumulerede udenlandske investeringer tilhørte de amerikanske selskaber. Den økonomiske kontrol med samfundet gik hånd i hånd med den politiske kontrol. I 1950’erne blev der skabt vide faciliteter med det formål at iværksætte en udviklingsplan for turisme, og nationale ressourcer blev benyttet som garanti for kreditter, for at få udenlandske investorer til at bygge hoteller i Cuba.

I 1959 ophørte de udenlandske investeringer i Cuba. Selskaberne blev nationaliseret og der blev indgået kompensationsaftaler med næsten alle de lande hvis virksomheder, eller borgere, var blevet berørt af nationaliseringerne. Selvom den cubanske regering fremsatte en plan for kompensation til amerikanske virksomheder og borgere, har det ikke været muligt at diskutere denne plan – eller nogen som helst anden – idet USA’s skiftende regeringer har nægtet en sådan diskussion og endvidere forbudt de berørte virksomheder og borgere at forhandle direkte med Cuba.

I 1988 begyndte en ny æra med det første joint venture samarbejde, mellem et cubansk entrepriseselskab og et spansk selskab, om byggeri af et hotel i turistområdet Varadero, på basis af lovdekret nr. 77 om Udenlandske Investeringer. En klar, gennemsigtig og moderne lovgivning som indbefatter erfaringerne fra de senere år og som opdaterede det juridiske grundlag for udenlandske investeringer. Den beviseligt mangfoldige effekt af de udenlandske investeringer i den nationale økonomi rækker langt ud over de kolde facts vedrørende antal investeringer og samlet investeret kapital op til i dag.
Mellem 1988 og 1999 blev 497 Internationale Økonomiske Forbund etableret i Cuba, hvoraf 374 stadig er aktive.

Et Internationalt Økonomisk Forbund er et forbund, eller aftale, mellem en, eller flere nationale investorer og en, eller flere udenlandske investorer.

AKTIVE INTERNATIONALE ØKONOMISKE FORBUND

Det nye leje for udenlandske investeringer, som begyndte med investeringer i turismen, er nu fordelt på 32 økonomiske sektorer og brancher, med partnere fra 46 lande. Et af de nyere investeringsmål er olie- og gasudvinding. I 1998 blev Elforsyningsselskabet Energas dannet (et cubansk-canadisk selskab). Energas udnytter den gas som findes i oliekilderne som brændstof.

En ny selskabsform så også dagens lys med oprettelsen af det første selskab der var 100 pct. udenlandsk ejet, og som havde til opgave at bygge og drive et kraftværk på Ungdommens Ø.

Indenfor den finansielle branche, blev det første joint-venture projekt indgået mellem den spanske bank Caja de Madrid og den cubanske Banco Popular de Ahorro.

”…konceptet med de udenlandske investeringer er et uundværligt supplement til landets udviklingsanstrengelser, rettet mod de områder, hvor behovet for at indføre ny teknologi, kapital eller markeder får os til at gøre brug af dette koncept. Et koncept som udelukkende benyttes når landet ikke kan garantere denne udvikling ved hjælp af egne midler, ressourcer og nye muligheder. Det er et uundværligt koncept”. (Carlos Lage Dávila, 12. februar 2000)


INVESTERINGSFORBUND OPDELT EFTER SEKTOR

Basisindustri: 87
Turisme: 65
Byggeri: 31
Let industri: 27
Landbrug: 20
Jern, stål og maskinindustri: 20
Fødevareindustrien: 18

Landets grundlæggende infrastruktur i forhold til El-forsyning og distribution, olieudvinding, prospektering og raffinering samt kommunikation er blevet fastholdt, og tilmed udviklet, takket være udenlandske investeringer.
Ligeledes har produktionen af eksportvarer nydt godt af udenlandske investeringer i de pågældende brancher, blandt dem tobak, rom, nikkel og kobolt, sidstnævnte med produktionsniveauer som aldrig tidligere er blevet opnået i landet.

Blandt de vigtigste af de 58 delvist udenlandskejede selskaber dannet i 1999 kan nævnes: Habanos S.A., som står for markedsføringen af cubansk tobak, Aguas de La Habana, der garanterer vandforsyningen i landets hovedstad, BKDOSA, som udvikler den nationale maskinindustri samt tre selskaber, der vil stå for produktionen af to toiletpapirsfabrikker i hhv. Cárdenas i Matanzas provinsen og Santa Cruz del Norte i den østlige del af Havanna provins samt en papirfabrik i Jatibonico i den centrale del af landet.


DE VIGTIGSTE UDENLANDSKE INVESTORER OPDELT EFTER LAND

Spanien: 87
Canada: 72
Italien: 57
Frankrig: 16
England: 13
Mexico: 13
Venezuela: 12

Ovenstående indbefatter direkte investeringer, hvori den udenlandske investor deltager effektivt i ledelsen af et joint-venture projekt på vegne af et selskab, der udelukkende er baseret på udenlandsk kapital, og investorer som bidrager til Internationale Økonomiske Forbunds kontrakter. Og investeringer i aktier eller andre værdipapirer, såvel offentlige som private, som ikke kan kvalificeres som direkte investeringer.

Det højeste antal af investeringsforbund indenfor byggeri af hotelinstallationer i turistsektoren (8) blev opnået i 1999. Som nævnt tidligere, er der allerede 19 internationale hotelkæder i landet. Denne udvikling i turismen stemmer overens med landets relevante position med hensyn til antal besøgende i Caraibien. Udenlandske investeringer i Cuba har nået et modningspunkt med resultater, der viser en vækst på 26 pct. indenfor produktionsværdi, 25 pct. indenfor eksport og 27 pct. i forhold til landets direkte indkomst, set i forhold til 1998.

Ved begyndelsen af år 2000 ses størstedelen af nye virksomheder indenfor produktive brancher så som jern-, stål- og maskinindustrien og basisindustrien, som f.eks. offshore olieprospektering.
Investeringer i turismen forventes at fortsætte og her vil zoner med mindst udvikling indenfor denne sektor blive prioriteret og dernæst prioriteres strandområder.

Forretninger med latinamerikanske og caraibiske lande fortsætter med at øges, baseret på kontrakter med partnerorganisationer fra regionen. Der er også en stigning i investeringsprojekter med udenlandske banker.


RETLIGE RAMMER

Autorisation til investeringer i Cuba er et anliggende for Staten. To organer har beføjelse til at give autorisation: Ministerrådets eksekutiv komité og en Regeringskommission udpeget af eksekutiv komitéen, alt efter investeringens art.

Investeringerne kan have form af joint-venture, kontrakter med Internationale Økonomiske Forbund og selskaber, der udelukkende er udenlandsk ejede, hvor investoren får anerkendt fuld ledelsesret over selskabet og kan gøre brug af alle rettigheder, så vel som ansvar for alle forpligtelser angivet i autorisationen.
Proceduren for at opnå autorisation udspringer af en forudgående forhandling mellem den nationale investor og den udenlandske investor i tilfælde af joint-venture kontrakter med Internationale Økonomiske Forbund, eller mellem den udenlandske investor og det relevante ministerium med ansvar for den pågældende branche, del-branche eller økonomiske aktivitet, hvori investeringerne ønskes gennemført. Sidstnævnte gælder for selskaber der udelukkende er baseret på udenlandsk kapital. Begge parter, den nationale og den udenlandske investor, skal indsende den relevante ansøgning til Ministeriet for Udenlandske Investeringer og Økonomisk Samarbejde.

Lov nr. 77 (Engelsk) erklærer alle økonomiske sektorer åbne for udenlandske investeringer med undtagelse af sundhedsydelser og uddannelsesservice til befolkningen. De væbnede styrker er kun åbne for investeringer i forhold til entreprenørsystemet, hvor der kan blive tale om nationale investorer. Bidragsandelen til aktiekapitalen fastsættes efter aftale mellem parterne. Loven sætter ingen maksimum grænse for den udenlandske investors deltagelse. Ejendomsretten over fast ejendom, bygninger og andet, vil indgå som bidrag fra den cubanske part.

Med hensyn til told- og skattesystemet gælder følgende:
a) En indkomstskat på 30 pct. og 50 pct. når det gælder udvinding af naturressourcer, hvad enten disse er vedvarende eller ej.
b) Arbejdsmarkedsbidrag (for brug af arbejdsstyrken) på 11 pct. og 14 pct. som bidrag til social sikring, gældende for de totale lønomkostninger samt andre former for indkomst som de ansatte måtte modtage fra virksomheden, med undtagelse af de bidrag som de er blevet tilkendt som ”økonomiske stimuli”.
Udenlandske investorer, som er partnere i disse selskaber, vil blive fritaget for skat på personlig indkomst fra selskabets overskud.
Dette gælder dog ikke udenlandske ansatte i selskabet.
Der kan indgås særlige aftaler i forhold til toldsatser. Betaling af told og skat samt andre afgifter sker i konvertibel valuta.
Eksport og import ordninger, jf. Lov nr. 77/95, kan iværksættes direkte uden brug af mellemled.
Loven om investeringer vægter specielt emnet omkring sikkerhed. På strikt vis fastslår loven, at udenlandske investeringer ikke kan blive eksproprieret med mindre, at Regeringen har erklæret at eksproprieringen sker af hensyn til den offentlige eller sociale interesse, i overensstemmelse med Republikken Cubas Grundlov, gældende lovgivning og de internationale aftaler om gensidig fremme og beskyttelse af investeringer. Hvis en ekspropriering finder sted, vil der forudgående blive betalt kompensation i form af fri konvertibel valuta svarende til handelsværdien af disse investeringer.

I tilfælde af at selskabet, eller kontrakt sammenslutningen, bliver nedlagt, vil beløbet til den enkelte investor også blive udbetalt i fri konvertibel valuta. Likviditetssummen aftales mellem parterne, eller bestemmes af en internationalt anerkendt organisation. Endvidere kan investoren til enhver tid sælge sin andel, enten til Staten eller til tredje part, når parterne er enige herom og efter myndighedernes autorisation. I alle nævnte tilfælde, såvel som ved netto overskud, eller dividender opnået fra investeringsudnyttelsen, har investoren ret til frit at overføre beløbet til udlandet uden at skulle betale skatter eller andre afgifter i forbindelse med denne overførsel.

Andre mere specifikke aspekter supplerer lovens ovenfor nævnte substans, principper og procedurer. Det drejer sig om aspekter – grupperet efter ordninger – omhandlende banksystemet, arbejdsforhold, skatter og andre aspekter som f.eks.:
- Gebyrer og betalinger sker i fri konvertibel valuta, kun undtagelsesvis er særlige gebyrer og betalinger autoriseret i national valuta.
- Ansættelse af cubansk personale sker gennem et ansættelsesudvalg som normalt varetages af den cubanske institution eller det cubanske selskab som deltager i joint-venture projektet. Kun undtagelsesvis vil særlige arbejdsvilkår for dette personale blive godkendt, eller personalet ansættes direkte under joint-venture projektet, altid i overensstemmelse med gældende arbejdsmarkedslovgivning.
- Med hensyn til Finansiel Registrering og Informations ordning, er indsendelse af årsregnskab til Ministeriet for Udenlandske investeringer og Økonomisk Samarbejde lovpligtigt.
- Tvister løses fortrinsvis mellem parterne i overensstemmelse med de af parterne indgåede bestemmelser, vedtægter og beføjelser. Kun når der opstår tvister mellem enheder med udenlandsk kapitaldeltagelse og statsvirksomheder og andre nationale organisationer vil tvisterne blive afgjort af de økonomiske retsinstanser.

I tillæg til de attraktive aspekter som de retlige rammer tilbyder, kan følgende komparative fordele findes i Cuba:
Tilstedeværelsen af en kvalificeret arbejdsstyrke, som kan optage nye teknologier på kort tid, en passende infrastruktur, hvori ikke mindst indgår at 95 pct. af landet er forsynet med elektricitet, social stabilitet, et trygt klima for udenlandsk personale, den fremtidige mulighed for at integrere Cuba i regionen, Cubas geografiske beliggenhed i centrum af et ekspanderende marked og relevante handelsruter, og underskrivelse af Aftaler om Gensidig Fremme og Beskyttelse af Investeringer med 45 lande. Særlig vigtig er lovens kapitler vedrørende investeringer i de toldfrie zoner og industrielle parker, så vel som investeringer i fast ejendom.


FRIE ZONER OG INDUSTRIPARKER

Efter vedtagelsen af Lov nr. 77 om Udenlandske Investeringer d. 22. juni 1996, blev lovdekret 165 om ”Frie Zoner og Industriparker” fremlagt. Lovdekretet udstikker de primære juridiske rammer for ovennævnte begreber.
Cubansk lovgivning definerer Frie Zoner som et toldfrit geografisk begrænset område for fri import og eksport af varer på nationalt territorium, uden bosiddelsesret.

Industri, handel, landbrug, teknologiske- samt service aktiviteter vil være tilladt i dette geografiske område under et særligt regelsæt. Dette regelsæt udgøres af en række særregler i forhold til told, skat, bankforretninger, arbejdskraft, migration og andre offentlige påbud. Regelsættet er mindre tyngende og rigidt end de ordinære regler.



TOLD & SKATTEREGLER FOR INVESTORER

Toldregler:
- Vedrører alle undtagelsesregler for told- og andre afgifter som inddrives af toldvæsenet for indførelsen af varer, der benyttes i driften af de autoriserede forretningsaktiviteter.

Skatteregler:
- For koncessionshavere og virksomhedsejere af produktive aktiviteter er der fuld skattefrihed for indkomstskat og skat for brug af arbejdskraft i en periode på 12 år og herefter en bonus på 50 pct. i de følgende 5 år.
- For virksomhedsejere indenfor handel og serviceaktiviteter er den samlede skattefrie periode for ovennævnte skatter på 5 år og herefter en bonus på 50 pct. i de følgende 3 år.
- Yderligere skattefordele kan blive bevilget efter en grundig analyse af den enkelte sag og betingelserne kan blive udvidet.

Koncessionshavere:
Fremmer og udvikler den nødvendige infrastruktur for driften af den toldfrie zone med egne midler og påtager sig ledelsen af virksomheden eller uddelegerer denne.

Virksomhedsejere:
Er autoriserede til at oprette eget firma i de toldfrie zoner med henblik på produktion, handel eller serviceydelser.

Bank & finanssystem:
- Der er mulighed for at etablere bank- & finansielle serviceydelser efter opnåelse af forudgående licens fra Cubas Centralbank (Banco Central de Cuba).
- Overskud opnået fra ovenstående ydelser kan frit overføres til udlandet.

Arbejdsmarkedsregler:
- Mindstelønninger er fastsat af Arbejds- & Socialministeriet
- Koncessionshavere af blandet kapital kan optræde som ansættende enhed og hyre egne medarbejdere og den nødvendige arbejdskraft til virksomheden.
- Koncessionshavere af virksomheder/aktiviteter udelukkende baseret på udenlandsk kapital skal hyre arbejdskraft gennem en enhed, der er foreslået af Ministeriet for Udenlandske Investeringer, og godkendt af Arbejds- og Socialministeriet.

Andre incitamenter i den cubanske lovgivning er følgende:
- Lovgivningen har skabt et system der letter sagsbehandlingen for investorerne, idet alle ansøgninger eller ekspeditioner til myndigheder eller institutioner er samlet på ét Centralkontor i den Toldfrie Zone.
- Lovgivningen tillader virksomhedsejeren at allokere op til 25 pct. af varerne fra sin produktion på hjemmemarkedet.
- Af hensyn til arbejdskraftens tilgængelighed, transport eller ekspedition af råmaterialer kan virksomhedsejeren få tilladelse til at udføre specifikke aktiviteter udenfor den toldfrie zone.
- Såvel koncessionshavere som virksomhedsejere kan indkøbe varer, eller serviceydelser fra landets virksomheder udenfor de toldfrie zoner. Af hensyn til dette, er et samarbejdsprogram mellem industrier i de toldfrie zoner og den nationale industri ved at blive udarbejdet.

Ovenstående regler gælder for koncessionshavere og virksomhedsejere i de toldfrie zoner som incitamenter til investeringer. Indtil december 1999 var 294 virksomheder blevet autoriseret til handel, service og produktive aktiviteter. Blandt de største investeringslande er Panama, Spanien og Italien.


PRIMÆRE EKSPORTDESTINATIONER

De primære eksportdestinationer fra de cubanske Frie Zoner er: Mexico, England, Den Dominikanske Republik, Costa Rica, Italien, Nicaragua, Spanien, Rusland, Frankrig, Schweiz og Jamaica.
Den samlede investerede kapital fra udenlandske investorer beløber sig til omkring 11 mio. USD, primært investeret i byudvikling og infrastruktur, byggeri og montering, design og ingeniørvirksomhed, maskinteknologi og udstyr, forskning og udvikling så vel som transportudstyrsservice.

Til i dag har den Frie Zone med størst vækst været Frizonen i Wajay (900 meter fra Havannas internationale José Martí lufthavn), fulgt af Berroa og herefter Mariel.


For yderligere information:
Cubansk Told


CUBA OPDATERING (ENGELSK)

Grundet den store efterspørgsel fra det danske samfund omkring nyheder og handel fra Cuba, har ambassaden siden år 2004 udarbejdet og distribueret en bulletin med cubansk samt udenlandsk presseinformation, som omhandler hovedtedenserne i den cubanske økonomi, energisektoren i Cuba (inkl. olie og gasindustrien), såvel som tendenserne i den cubanske. Alle dokumenter er på originalsproget og alle udtrykte meninger er nødvendigvis ikke af officiel karakter, men de er bredt objektive og bidrager til at opnå større viden og information om vort land.