De religiøse retninger i Cuba
Udskriv

Med spanierne kom den romersk-katolske tro til Cuba. Den oprørske indianerleder Hatuey, som blev dømt til døden, fik tilbuddet om at frelse sin sjæl ved at lade sig døbe umiddelbart inden brændingen, men proklamerede at han ønskede ikke at hans sjæl skulle ende samme sted som disse mordere og tyve, der hærgede Cuba. Indianernes uvilje mod at lade sig kristne løste sig selv i og med udryddelsen af de indfødte.

Senere bragte negerslaverne deres religioner med sig fra Vestafrika og selv om den romersk-katolske og andre kristne religioner er de mest etablerede i Cuba, så sætter de cubaniserede udgaver af de vestafrikanske religioner et umiskendeligt præg på det religiøse liv og kulturlivet i Cuba.

Mange retninger eksisterer, men den, der er mest udbredt kaldes Santería - en blanding af afrikansk og katolsk religiøsitet. Afro-cubansk dans og musik - også når den opføres til glæde for turisterne - er tæt forbundet med den folkelige religiøsitet, som på mange måder er voksende i Cuba igen. Guderne er repræsenteret ved forskellige farver; således er blå den kvindelige gudinde for skønhed, kærlighed og ferskvand. Hun hedder Ochún eller Virgen de la Caridad del Cobre. Rød står for den mandlige eller kvindelige guddom for krig, kraft, lys og magt ved navn Chango eller Santa Barbara. Hvid er gudinden for saltvand, hævn og regnbuen, hun hedder Oyá eller Santa Theresa. Gul er den kvindelige gud for fest og rød/sort er de rejsendes beskytter, oftest afbildet som en mand med en stav - en parallel til Sankt Peter. Også de andre guder har deres parallel blandt katolske helgener. Således undgik slaverne at komme i for skarp konflikt med de romersk-katolske herskere.

I dag hersker der almindelig respekt om folks religionsudøvelse. Kirkelige handlinger foregår inden for mange kristne og ikke kristne trosretninger overalt på øen. Man betragter religion og tro som en privatsag - der er ingen »statsreligion«. Gennem de senere år har der været afholdt en række internationale religiøse seminarer i Cuba og i 1991 åbnede Cubas Kommunistiske Parti op for, at religiøse kan blive medlem af partiet. I dag sidder der flere præster i Nationalforsamlingen.

Der findes også en lille jødisk minoritet på under 1.000 mennesker samt protestanter.

Den katolske kirke har spillet en rolle i forbindelse med frigivelsen af fanger i 2011.