Den gamle mand og Cuba
Udskriv

Cuba og forfatteren Ernest Hemingway er uløseligt forbundet med hinanden gennem hans 20 år på øen og den litteratur, som den inspirerede ham til.

 

Forfatterportræt af Bjarne Nielsen

 

Man skal ikke have læst meget af Ernest Hemingway eller have gæstet Cuba, før man er klar over, at han elskede det – folket, mentaliteten og den livsglæde, som det gav ham.

Hemingway, eller Papá som de kaldte ham, boede i og omkring Havanna i over 20 år fra 1939. Hans kendte øen fra sit fiskeri af marlin, en op til fem meter lang fisk, i Floridastrædet, allerede i starten af 20’erne.

Han besøgte den første gang i 1928, for siden at komme jævnligt. Kort efter den spanske borgerkrig rejste han til Cuba og flyttede ind på hotel Ambos Mundos i det centrale Havana.

På hustruen Marthas opfordring fandt og købte de det smukke hus La Finca Vigia i San Francisco de Paula i udkanten af Havana, med udsigt over byen.

Dermed forlod han kvarteret med de mange fristelser i form af druk og gavmilde kvinder. Her boede han, afbrudt af sin tid som krigskorrespondent under Den Anden Verdenskrig, stort set resten af sit liv.

Det er i dag et seværdigt museum, hvor hans specialbyggede luksusyacht Pilar ligger i haven. Museet omfatter desuden 3.194 digitaliserede dokumentsider, blandt andet om koderne fra hans spioneventyr. De fleste er skrevet på hans berømte Remington skrivemaskine.

Den 28. oktober 1954 fik han meddelelsen om Nobelprisen i La Finca Vigia. Han skænkede prisen til det cubanske folk og kirken Nuestra Senóra i byen El Cobre nær storbyen Santiago.

 

Cubabøgerne

Mellem fiskeriet og drukturene på La Bodeguita del Medio, El Floridita og diverse marinaer, lykkedes det Hemingway at være litterær produktiv.

Det første han skrev her, var den lange novelle One Trip Across (1934). Den foregår på øen og introducerer den romdrikkende Harry Morgan, som senere blev grundlaget for At have og ikke have (1937), altså før han bosatte sig.

Bogen, der afspejler miljøet med stinkende rige amerikanere og fattige lokale, oser af sex, spil og sprut. Første halvdel af bogen er filmatiseret med Humphrey Bogart og Lauren Bacall i hovedrollerne.

Hvem ringer klokkerne for om den spanske borgerkrig, var »det vigtigste, jeg nogensinde har lavet«. Den er skrevet på Hotel Ambos Mundos i Calle Obispo. Værelset står i dag som dengang og kan beses for fem dollars.

Bogen er senere filmatiseret med hans foretrukne skuespiller Gary Cooper i hovedrollen. Bogen blev rost af alle anmeldere, bortset fra det socialistiske tidsskrift New Masses. A Magazine for Rebels, der syntes at den manglede dybde og forståelse for de virkelige problemer i den menneskelige tilværelse.

Hemingway arbejdede også på bogen Edens have fra villaen i Havana. Den blev dog aldrig færdig og først udgivet efter hans død.

 

Havet

I 1949 til 1950 planlagde han et storværk om Havet. Det blev til fire historier fordelt på bøgerne Den gamle mand og havet og Øen og havet. Af disse blev Den gamle mand og havet (1952) den største succes.

Den bygger på en historie, fortalt af en 53- årig »tredjedel blind og halvdøv« cubaner, Carlos Gutierrez, i 1935. Han var på et tidspunkt hyret til at sejle Pilar. Det er både navnet på Spaniens skytsengel og på den kvindelige guerillasoldat i »Hvem ringer klokkerne for« om den spanske borgerkrig.

Den gamle mand og havet dufter af saltvand og man fornemmer havfuglenes skrig under fiskerens kamp mod fisken.

Det er historien om et menneskes nederlag i kampen mod naturen og skæbnen. Om livsmod og livsglæde. Om at erkende og stå ved også i nederlagets stund.

Den første udgave af bogen stod i det cubanske tidsskrift Bohemia, »fordi jeg fik emnet foræret og tjente en lille sum på det, så derfor gav jeg det tilbage til cubanerne«, fortalte Hemingway til biografen Kurt Singer.

Bogen blev filmatiseret med Spencer Tracy i hovedrollen som den gamle cubanske fisker. Hemingway fulgte optagelserne og medvirkede som rådgiver.

Som kuriosum skal nævnes, at diktatoren Batistás, som Hemingway afskyede, tildelte ham en medalje på vegne af de professionelle fiskere.

Han fik desuden Pulitzer-prisen for bogen, noget han mente at han skulle have haft for Farvel til våbnene og Hvem ringer klokkerne for.

Øen og havet indeholder historierne Bimini, Cuba og På havet. De er udviklet ud fra Gutierrez historie, som den blev fortalt i novellen On the Blue Water i 1935.

Hemingway følte. at han havde forrådt Gutierrez, og først 16 år efter havde han modet til at udvikle og færdiggøre historien. Både At have og ikke have samt Bimini foregår på de små øer i det caribiske hav, men de er reelt selvbiografisk stof fra Cuba.

 

Hemingway som spion

Et særligt kapitel om Hemingways ophold og virke på Cuba, er hans rolle som spion for de allierede. Hemingway blev kendt for, og pralede med, at han havde forudsagt og advaret USA’s efterretningstjeneste om angrebet på Pearl Harbour i 1941

I sine lyse stunder på El Floridita mente han, at Cuba var befolket af fascister og omringet af tyske ubåde.

Han fik grønt lys og penge og våben af USA til at udspionere og jage disse, med Pilar og et mandskab fra Havanas barer. Disse fordrukne slyngler, alfonser og våbensmuglere, blev kaldt Papas slyngelfabrik og er beskrevet i At have og ikke have og Øen og havet.

FBI mistænkte Hemingway for at være kommunist og en provokatør, mens CIA finansierede ham.

I 1943 lukkede FBI’s direktør Edgar D. Hoover for kassen, men Hemingway havde fået sin benzinration, retten til marlin-fiskeri og stof til bøgerne.

Man kan ikke skrive om Hemingway og Cuba uden at komme ind på Gregorio Fuentes fra fiskerlejet Cojimar, styrmand, fiskeguide og kok på Pilar.

Man må tro at den aldrende fisker i bogen, Santiago, er Fuentes. Han var også ombord, da forbryderfabrikken jagtede tyske ubåde.

Gregorio Fuentes døde 104 år gammel i 2002. Han og hans hus i Cojimar er en turistattraktion, lige som der i fiskerlejet er en buste af Hemingway med påskriften »1898-1961«, finansieret af de lokale fiskers indsamling af skibsskruer.

Mange Cuba-rejsende vil vide, at tid er en underlig størrelse på øen, så hvad betyder et år fra og til. Papa blev født i 1899.

 

Hemingway og revolutionen

Da de langskæggede, Fidel, Che og Camillo, gik ind i Havanna nytårsaften 1959, befandt Hemingway sig i USA.

Der hersker stor uenighed om hans holdning til den cubanske revolution. Men da Batista flygtede, skrev Hemingway de berømte ord »der forsvandt den horeunge«. I breve har Hemingway omtalt revolutionen som en »ærlig« og »en god revolution«.

Hemingway og Fidel Castro mødtes kun en gang – ved en fiskekonkurrence, hvor El Commandante naturligvis vandt og Hemingway glædestrålende overrakte ham kæmpepokalen. Rygtet vil vide, at der ikke var et øje tørt.

Et andet rygte er, at Fidels yndlingsbog er Hvem ringer klokkerne for, som han læste i guerillaens lejre.

Der er ingen tvivl om, at Hemingway elskede Cuba, at det var hans hjem, og at cubanerne har taget ham til sig. Man kan jo også vurdere Hemingway som mange turister oplever Cuba – som en livsform.

Kort efter revolutionen rejste Papa efter pres fra sin hustru til USA, hvor han skød sig selv i forbindelse med en depression.

 

Dagbladet Arbejderen, den 2. juli 2011