Santiago de Cuba
Udskriv

Naturen i denne udstrakte provins er kendetegnet ved at den har en lang kyststrækning ud til Det Karibiske Hav og at en del af Sierra Maestra-bjergene breder sig både nordvest og nordøst for provinshovedstaden, Santiago de Cuba.

I bjergområderne dyrkes der bananer, kaffe, kakao, tropiske vækster og frugter.
Santiago de Cuba er landets næststørste by og tilsvarende er befolkningstallet i provinsen det næststørste med op mod 1 million. Byen har en international lufthavn og en af Cubas 4 store og gamle universiteter. Antallet af skibe, der anløber havnen i Santiago overgås også kun af havnen i Havana. Landets længdegående hovedvej, Carretera Central, ender i byen, som er forbundet med byerne i provinsen med et udmærket vejnet - dog præget af, at der er tale om en bjergrig provins.
Jernbanen fra nord ender også i provinshovedstaden og jernbanen fra Bayamo til Guantánamo løber på tværs gennem provinsen.
Santiago de Cuba er en vigtig industriby med mange fabrikker, et olieraffinaderi og kraftstation.


Kyststrækningen mod syd har mange fine strande, fiskeri og vandsport hører til de bedste i landet. Turismen er i kraftig vækst og det er der mange gode grunde til ikke mindst i vinterhalvåret, hvor klimaet er herligt. Der er mange attraktive steder både langs kysten og i bjergene. El Cobre, El Escandel, Gran Piedra og Tayaba dalen er alle nemme at komme til fra byen. Helt mod vest ligger Sierra Maestra-bjergenes højeste punkt, Pico Turquino (1974 m.) og de lidt lavere Pico Cuba og Pico Suecia samt den historiske landsby La Plata del Mar, hvor La Plata floden løber ud i havet.


Denne provins har sandsynligvis de fleste historiske steder i landet. Helt tilbage til Taino Indianernes liv og oprør, slaveoprør og nationale oprør mod spanierne til dette århundredes kampe for at befri landet fra USA‘s overherredømme og hjemlige diktatur. Det har medført at Santiago de Cuba også kaldes Heltenes by. Mambiserne, som er betegnelsen for de machete-bevæbnede oprørere, der i 1800-tallet bød koloniherredømmet trods, er en synlig del af provinsens historie og kultur. Baire-oprøret i 1868. Ved San Lorenzo faldt Carlos Manuel de Céspedes i 1874. General José Maceo Grajales døde på en bakke ved Alto Songo. Antonio Guiteras Barrack‘s angreb i 1933 fandt sted ved San Luis, på gården Granjita Siboney samledes de revolutionære med Fidel Castro aftenen før angrebet på Moncada kasernen i Santiago de Cuba, den 26. juli 1953.


Santiago de Cuba er det mest tropiske og karibiske i hele landet. På den anden side af Paseo de los Vientes med Bartlett dybet og Fosa Batle, som er de dybeste (7000 m) steder i de omkringliggende have, ligger Haiti - så tæt på at man kan skimte øen i godt vejr.

Byen Santiago de Cuba
Byen blev grundlagt i 1514 af Diego Velazquez og var øens hovedstad indtil 1549. Den er opkaldt efter den spanske konges skytshelgen Santiago. Den første guvernørbolig fra 1520 står stadig ved Céspedes Parken og huser nu Museet for Kolonial kunst. Det er byens ældste bygning.
Byen blev hurtigt et slavecenter, fordi der var brug for billig arbejdskraft til kobberbrydningen i El Cobre og guldudvindingen som fandt sted frem til 1554, hvorefter spanierne gik efter mere givtige guldfund i Mexico.
Rigdommen medførte her som i andre af Cubas byer hyppige piratangreb. Derfor byggedes i stor hast El Morro Castillo.

I 1662 beherskede den britiske kaptajn Henry Morgan en periode byen.
I den første tredjedel af 1700-tallet levede byen et relativt stille liv, men fra 1731 var der en række oprør blandt mineslaverne. Oprørene blev slået brutalt ned og det medførte behov for import af mange nye slaver - særligt efter jordskælvet i 1776, der ødelagde store dele af byen. Som følge af omfattende slaveoprør i Haiti i 1791 kom der ca. 30.000 franske settlere til området.
Igen i 1852 ramtes området af et kraftigt jordskælv.


Sidst i 1800-tallet blev byen et centrum for de anti-koloniale protester og oprør. Oprørslederne Céspedes, Marti og brødrene Maceo ligger alle begravet i Santiago de Cuba.
Også Fidel Castro er født i provinsen og kendte både området og befolkningens holdninger, traditioner og historie. Derfor - og fordi stedet lå langt fra Havana - valgte han at indlede oprøret mod Batista-diktaturet med angrebet på Moncada-kasernen. Kasernen er nu omdannet til et skolecenter (det gælder i øvrigt alle Batistas tidligere kaserner) og i den ene fløj er der et godt museum, som både fortæller hele områdets historie og historien om angrebet i juli 1953.


At gå rundt i Santiagos gader med balkoner og kolonnader, er en arkitektonisk oplevelse, det giver lejlighed til at »genopleve« historien og så kan man nyde, hvordan mennesker med mange forskellige hudfarver, racer og oprindelser lever fredeligt side om side. Her blander mennesker fra Spanien, Afrika, Jamaica, Frankrig, Haiti og England blod med hinanden, om man så må sige - og lidt af det oprindelige indianske blod er der vel også tilbage.
De sorte slaver har sat deres tydelige præg på kulturen. Det gælder en mangfoldighed af religioner, der dyrkes i dansen og i sangen. Der er mange religiøse samfund, hvis aktiviteter er del af kulturlivet og den kulturelle arv.
Den der ønsker at opleve den folkelige sang og musik bør besøge byens Casa de la Trova. Der er optræden mindst hver lørdag og søndag. Trubadurhuset ligger i Heredia gaden nr. 208, mellem San Felix og Lacret.
I samme gade finder man en bar, Casa de Cheeses, hvor en helt enestående lokal drink serveres. Den hedder Cocal. Ud over rom indeholder den peberblade, vanilla, ananasskal, div. bær og indianerrod.
I samme gade ned mod pladsen ligger Karnevalsmuseet med fantastiske kostumer og instrumenter.


Karnevalet finder sted hvert år i sidste halvdel af juli måned. Det var det første sted i Cuba, hvor karneval opstod og muligvis det første sted i Latinamerika. Når det foregår ændrer det ganske livet i byen, der bliver pyntet op og genlyder af afro-cubansk musik det meste af døgnet, optræden, opvisning og dans.
Der er karneval overalt i Cuba på forskellige tidspunkter, men karnevalet i Santiago har en særlig status. I La Troca-gaden har man en særlig god mulighed for at se optogene.
Santiago de Cuba har mange museer, kirker, gallerier og andre seværdigheder: Ved Céspedes Parken ligger Domkirken, Cathedral, Velazquez hus, Rådhuset, Galleri for Oriente-Kunst, Casagrande Hotel, Casa Heredia (indiansk museum), Santa Lucia kirken, Teatro Oríente, Museo de Clandestinidad (Revolutionsmuseum).
I gaden Avenida General Randarez nr. 226 ligger Museet over de revolutionære brødre Pais Hermanos Pais, som faldt i 1950'erne. Moncada-kasernen med skolecenter og museum ligger nordøst for bymidten (2 km). Emilio Bacardi Museet (Bacardi-familien var den største romproducent i Cuba frem til efter revolutionen, hvor familien flygtede med deres rigdomme til USA/Bahamaøerne, hvorfra de stadig gør krav på deres nationaliserede ejendom) ligger over for havnen, neden for selve bymidten. Tæt på Bacardi-museet ligger den berømte brolagte gade, Callejón Bofill.


El Morro Castillo er det gamle fort ved indsejlingen til bugten og havnen. Det er meget velbevaret og hører til de mest besøgte steder i Santiago de Cuba. I fortet er der udstillinger, et af dem handler om piratangrebene på byen.
Der er også et andet »pirat-museum«. Det kaldes »Museet for de nye Pirater« og udstiller fotografier, dokumenter og effekter, der giver vidnesbyrd om CIA-inspirerede contrarevolutionære aktiviteter siden 1960.


Syd for byen - nær Museo de la Clandestinidad - ligger Excalinate Padre Pico, en lang og berømt stentrappe, hvorfra man har en fantastisk udsigt over bugten og byens tage.
Nu er Santiago de Cuba ikke kun fortid. Man bør også besøge de nye bydele og industriområder nord for byen, som hvad industriproduktion angår kommer lige efter Havana og Cienfuegos. Af industrier kan nævnes 3 romfabrikker, en papirfabrik, skofabrik, tekstilfabrikker, en kornmølle, 3 fabrikker, der producerer elementer til bolig og institutionsbyggeri, et bryggeri, et kraftværk og et olierafinaderi.
Is-parken Coppelia, som findes i alle større cubanske byer, ligger ved Arbeloda.

HOTELLER I SANTIAGO DE CUBA
Hotel Santiago, Avenida Las Americas. Tel. 4-2656. Ny og meget flot, tilbyder absolut alle faciliteter. Hotel Las Americas, Avenida Las Americas/General Cebreco. Tel. 4-2011. Alle faciliteter.
Hotel El Balcon del Caribe, 7 km. ud ad Morro hovedvejen. Tel. 9-1011. Alle faciliteter og en meget smuk udsigt.
Hotel Casa Grande, Céspedes Park midt i byen. Klassisk kolonial hotel - moderniseret.
Motel Daiquiri, ved Daiquiri Strand, Baconao Park Vejen. Alle faciliteter, meget smuk beliggenhed, hytter, 20 km fra Santiago. Tel. 2-4849.
Motel Guama de Chivirico, 62 km vest for Santiago. 8 hytter, stille og ekstremt smukt beliggende.

UDFLUGTER FRA SANTIAGO DE CUBA
Strande øst for byen: Siboney, San Pedro del Mar, Daiquiri, Verracos og Colorado.
Strande vest for byen: Mar Verde, Canzilo, Caleton Blanco, Cojimar, El Frances, Cabagan, Cantivar, Sevilla og Guamar.
Inde i landet: Gran Piedra, El Escandel, Sierra Cristal, Mayari Arriba, Tayaba Dalen, Sierra Maestra med bjergtoppene Pico Turquino, Pico Cuba og Pico Suecia, La Plata og El Cobre.
Baconao: Er et stort nationalt og internationalt turist- og parkanlæg øst for Santiago med gode strande og restauranter. Her finder man også en park med modeller af dinosaurer, indianere m.m.
Cayo Granma: En lille ø, som ligger i Santiago-bugten - hed tidligere Smiths Cay efter en engelsk slaveejer, som boede her. Øen kan ses fra El Morro Castillo og besøges med færge fra Alameda-havnen i Santiago.
El Cobre: Som navnet siger ligger her de nu tømte kobberminer i bjergene lige vest for byen. Det der tiltrækker sig mest opmærksomhed i El Cobre er imidlertid den store kirke, Basilica de Cobro, som er (var) et centrum for de katolske cubanere, hvis fremmeste skytshelgen var La Caridad de Cobre. Kirken er et spektakulært gotisk bygningsværk. Der er en udstilling af de mange tusinde gaver, som troende gennem tiderne har bragt helgenen på deres pilgrimsrejser bl.a. for at blive helbredt.
Gran Piedra: Et stykke oppe i Sierra Maestra-bjergene ligger Gran Piedra. Herfra kan man se ud over strædet mellem Cuba og Hispaniola. 465 stentrin fører den energiske gæst op til toppen. Man finder restaurant og cafeteria samt et lille hotel med 22 værelser. I nærheden ligger en orchidé have med mange sjældne eksemplarer og den sjældne blomst Ave del Paraiso. Da Fidel Castro flygtede med en gruppe mænd efter det mislykkede angreb på Moncada-kasernen gik de mod Gran Piedra.
Mayari Arriba: Ligger ca. 150 km. fra Santiago de Cuba. Stedet er berømt fordi Carlos Manuel de Céspedes her samlede sin revolutionære regering i 1860'erne og samme sted åbnede Fidels lillebror, Raul Castro (nu forsvarsminister) Den 2. Front under kampene i 1957-58. Et museum fortæller historierne.
Siboney: Ud over at have en dejlig strand besøges dette sted af turister og nationale gæster fordi her ligger den lille farm, Granjita, hvor Fidel Castro mødtes med sine folk natten før angrebet på Moncada-kasernen. Granjita er nu museum. Ved siden af ligger et kunstmuseum. Langs vejen ser man mindesmærker over dem, der faldt efter angrebet.