Historie (2):
Udskriv

Fra nationalstat til national befrielse:  National uafhængighed, sukker, racisme, interventioner, korruption og diktatur, Fidel Castro, Moncada, Granma, Sierra Maestra og kampen for revolution. Årene 1899 - 1959.

 

Af Preben Høeg Rasmussen, redaktør for www.cuba.dk - dansk portal



1899

Efter at Cuba har været spansk koloni i næsten 400 år bliver landet fra den første januar 1899 styret af USA. Befolkningen er på ca. 1,5 mio. Fire års krig og en befolkningsreduktion på 400.000 har ført til formel løsrivelse fra Spanien, men Uafhængigheds-bevægelsen og -organerne splittes. Nye partier opstår. Landet besættes i fire år af amerikanske tropper. USA høster frugterne.

Den 10. oktober forbyder de amerikanske besættelsesmagter tyrefægtning.

1900

Blandt de mere velhavende mænd, i alt 150.648, holdes valg først til lokale forsamlinger og senere til en forfatningsgivende forsamling. 110.797 deltager i afstemningen, hvilket svarer til 7% af befolkningen.

1901

En forfatning udarbejdes. Cuba skal være republik og suveræn, med lige rettigheder for alle cubanere og spaniere bosat i landet, adskillelse mellem kirke og stat, ingen stemmeret til kvinder. Kort efter vedtager USA den såkaldte Platt-Amendment, som giver USA ret til militær intervention, når USA mener sine interesser truet samt ret til at bygge en permanent flådebase. Isla de Piño (senere Isla de Juventud) holdes udenfor det nationale territorium, ”til senere afklaring”). Forfatningsforsamlingen i Cuba vedtager denne Amentment, som et tillæg til forfatningen under trusler om permanent besættelse af landet. På årets sidste dag vælges Tomás Estrada Palma (statsborger gennem 26 år i USA) som præsident. Modkandidatene (Máximo Gómez Báez og Bartolomé) har inden trukket sig i protest. 213.116 deltager i valget.

1902

Den 20. maj bliver Cuba republik, dagen fejres frem til 1958 som nationaldag.  US firmaer får licens til mine- og tobaksdrift.

1903

USA opretter flådebasen Guantánamo i den østlige del af landet for at kontrollere den kommende Panama-kanal. Basen kontrolleres fortsat af USA.

1904

Flere oprørsforsøg vendt mod USA.

1905

USA statsborgere ejer 10% af landet. Undervisning amerikaniseres.

1906-1909

USA intervenerer gentagne gange for at holde det fortsatte oprør nede og etablere en akceptabel regering.

1908

Det kulturelle magasin Bohemia udkommer for første gang.

1909

Præsident José Miguel Gómez bliver præsident. Korruption florerer.

1911

Cuba og Danmark opretter diplomatiske forbindelser på legationsniveau.

1912

Strejker og protester mod racisme. USA landsætter tropper i Havana og Oriente for at beskytte amerikanske interesser. Den såkaldte "De sortes lille krig" slås ned med 3.000 døde.

1913

Mario García Menocal bliver præsident, kaldet Cubas kejser. Arbejdskraft fra Jamaica og Haiti ankommer.

1914-27

Cuba optager store lån i USA.

1915

Sukkerboomet topper under Den første verdenskrig. Perioden kaldes ”De fede køer”.

1917-1922

Amerikanske tropper besætter Cuba for at beskytte sine interesser mod oprørsaktiviteter.

1919-33

I "Forbudstiden" i USA bliver Cuba amerikanernes legeplads. Cubansk ejendom opkøbes til spotpriser.

1917-25

Socialistiske og anarkosyndikalistiske grupper, såvel som faglige organisationer, udvikler sig.

1920

Alfredo Zayas vælges om præsident. Bestikkelse og korruption er dagligdag. Den amerikanske udsending, Enoch H. Crowder, trækker i trådene.

1922-23

Studenter-kongresser udvikler skarpere politik anført af José Antonio Mella.

1923

Den første nationale kvindekongres holdes.

1924

Gerardo Machado fra det liberale parti bliver valgt som præsident og fungerer som en slags diktator.

1925

Den første landsorganisation for fagforeninger skabes. Otte dage efter stiftes Cuba Kommunistiske Parti med José Miguel Pérez som første sekretær. Prisen på sukker falder voldsomt og perioden kaldes ”De magre køer”. Banker lukker.

1926

Fidel Castro fødes i Birán, på nordkysten af det østlige Cuba, som søn af en velhavende jordejer. Moderen er af fattig bondeslægt.

1927

Studenterdirektoratet (DEU) stiftes på universitetet. Får efterhånden betydning i den politiske kamp.

1928

Machado genvælges som præsident og hans grusomme voldsregime udvikler sig. Den 6. Pan-Amerikanske konference holdes i Havana, USA præsident Calvin Coolidge deltager. Ungkommunisternes forbund stiftes. Den senere så kendte Ernesto Guevara fødes i Argentina den 14. juni i Rosario de Santa Fé, Argentina.

1929

Den fremtrædende kommunist og studenterleder, Julio Antonio Mella, myrdes i en alder af 26 år i eksil i Mexico. Økonomisk krise i landet.

1930

200.000 deltager i generalstrejke. Kvindernes arbejderunion stiftes.

1931

Raúl Castro fødes i Birán, Oriente.

1932

Efter at fascistiske grupper er opstået stiftes den venstreorienterede Den revolutionære Union af Antonio Guiteraz, som aktionerer mod Machado.

1933

Oprør i landet. USA tropper deltager i kampene mod modstanderne af Machado. General-strejke i august vælter præsidenten, som flygter til USA. 30 amerikanske krigsskibe ankommer. Stenografen og sergenten Fulgencio Batista kommer første gang til magten ved et militærkup og kommer til at præge landet de næste 26 år. Ramón Grau San Martín bliver midlertidig præsident for en flerfløjet regering i 100 dage, der også laver folkelige tiltag.

1934

Bastista, som styrer hæren, kupper præsidenten ud og udøver blodig terror. Carlos Mendieta indsættes. Regeringskrise. Tidligere præsident Grau San Martín danner Det cubanske revolutionære parti (autentisk), PRC (A), på en nationalistisk linie. Guiteras danner Det Unge Cuba. En meget lang række af partier kæmper om magten. USA opgiver dele af Platt Amendment om interventionsloven og Cuba får suverænitet over Isla de Piño . I stedet indgås pagt mellem de to lande.

1935

Generalstrejke for politiske og økonomiske krav. Batista sætter hæren ind og den revolutionære bevægelse knækkes. Oppositionsledere går i eksil.

1936

Doktor Miguel Mariano Gómez indsættes som præsident.

1937

Ny undervisningslov giver flere adgang til skoler. Nye faglige organisationer opstår.

1938

Kommunistpartiet bliver legalt.

1939

Stor faglig konference holdes i Havana. Confederación de trabajadores de Cuba, CTC, det cubanske LO, dannes.

Omkring 1.000 jøder med cubansk visum udstedt i Hamburg på flugt fra Hitler-Tyskland afvises i Havana. Bagefter nægter ligeledes USA og Canada indrejse og båden ”SS St. Louis” må returnere til Tyskland, hvor de fleste ender i koncentrationslejre.

1940

Ny forfatning af 1940 med stemmeret, parlament og andre rettigheder. PRC (A) bliver største parti med 18 ud af 76 pladser, 10 partier deler resten. Kommunisterne opnåede ved valget året før 97.944 stemmer og 6 pladser Batista vælges herefter til præsident, da Batista antager venstrepositioner og oppositionen ikke kan forenes om en modkandidat. Kommunisterne støtter Batistas "socialistiske koalition". Under indtryk af 2. Verdenskrig dannes et krigskabinet, som vender sig mod de fascistiske lande. Cuba og Sovjetunionen etablerer for første gang diplomatiske forbindelser.

1940-1960

Den amerikanske forfatter, Hemmigway, bor i landet, skriver bøger og får i 1954 Nobelpris for sin bog "Den gamle mand og havet".

1941

Cuba erklærer krig mod Tyskland, Italien og Japan. En bred, folkelig bevægelse opstår frem til 1946. Økonomien forbedres.

1942

Fidel Castro starter på Colegio de Belén i Havana.

1944

Kommunistpartiet (Union Revolucionaria Comunista) skifter navn til Partido Socialista Popular, Det folkelige socialiste parti. Landet lider stadig under bandevirksomhed (bonchismo). Batista taber præsidentvalget og Ramon Grau San Martin bliver præsident. Cuba får bedre sukkeraftale med USA og nationaliserer nogle amerikanske militærbaser skabt under 2. verdenskrig. Fidel Castro udnævnes til årets bedste skoleidrætsmand.

1945

Cuba bliver fra stiftelsen medlem af FN. Fidel Castro begynder at studere jura ved Universitetet i Havana. Han tilmelder sig 50 kurser indenfor jura, diplomati og sociale studier.

1946

Ved valget opnår Socialistpartiet 200.000 stemmer. Sukkeraftale forringes og USAs indflydelse vokser. USA's investeringer udgør 568 millioner dollars. Den kolde krig skylder ind over landet og aviser, partier, demonstrationer lukkes og undertrykkes. En fraktion af regeringspartiet skiller sig ud med den karismatiske leder Eduado Chibás i spidsen. Amerikanske gangstere holder stormøde i Havana.

1947

Korruptionen vokser. Demokrati i fagbevægelsen undertrykkes og to parallelle landsorganisationer opstår. Chibás stifter Partido del Pueblo Cubano (Ortodoxos) og opnår hurtigt 165.000 medlemmer på et program for økonomisk uafhængighed, økonomisk udvikling og racelighed. Partiet får en stærk ungdomsorganisation, som går ind for socialisme. Den planlagte ekspedition for at befri Den Dominikanske Republik for diktatoren Rafael Trujillo aflyses (en af deltagerne var Fidel Castro). Radio Reloj starter sine første udsendelse med nyheder og tic-tac.

1948

Graus efterfølger, Carlos Prio Socarras fra samme parti, vælges til præsident. Cuba bliver medlem af OAS, Organisationen af Amerikanske Stater. Ballet Nacional de Cuba grundlægges. Fidel Castro må pga. trusler fra rivaliserende studentergrupper forlade Cuba og rejser i Venezuela (revolutionær proces, La Bogotazo)), Panama (aktioner for tilbagegivelse af Panama-kanalen) og Columbia. I Columbia deltager han i et væbnet oprør, søger tilflugt på den cubanske ambassade og sendes tilbage til Cuba. Den 12. oktober gifter Fidel sig med Mirtha Diaz-Balart og får året efter sønnen Fidel Felix Castro Diaz-Balart ”Fedelito” (parret bliver skilt i 1955).

1950

Chibás opnår 200.000 personlige stemmer ved valget. En amerikansk kommission undersøger cubansk økonomi. Den cubanske nationalbank grundlægges. Fidel Castro bliver jurist.

1951

Eduardo Chibás, lederen af Partido Del Pueblo Cubano, tager sig af dage efter at have holdt en radiotale den 5. august, som skulle vække folket til dåd. Medlem af partiets ungdomsorganisation, Fidel Castro Ruz, gemmer en båndkopi af talen. USA's investeringer udgør 713 millioner dollars. Den unge argentiner, Ernesto Guevara, lærer på motorcykel det latinamerikanske kontinent at kende.

1952

Den 10. marts gennemfører Batista (den ene af tre præsidentkandidater) endnu et militærkup, aflyser det forestående valg i juni og sætter forfatningen af 1940 ud af kraft. Et mere åbent terrorregime opstår. Den unge advokat Fidel Castro Ruz forsøger at bekæmpe kuppet med en retssag. Fidel er inspireret af José Martí og læser stadig mere marxistisk-leninistisk litteratur, som han introducerer for Raúl Castro. Raúl melder sig ind hos ungkommunisterne. 1.200 mænd trænes til senere kampe.

1953

Raúl Castro deltager i Wien i en ungdomskonference for ungkommunister. I 100 året for José Martí fødsel og 50-året for Cubas uafhængighed angriber den 26. juli, en karnevalssøndag, 120 mænd iklædt sergentuniformer under ledelse af Fidel Castro den næststørste militærkaserne, Moncada-kasernen i Santiago de Cuba, som har 1.000 soldater, samt besætte kasernen i Bayamo med 40 mænd (10 falder), ialt deltager 160 rebeller. Efter besættelsen skulle der via en radio kaldes til oprør i hele landet. Angrebet mislykkes totalt og fem falder umiddelbart og efterfølgende dræbes 56. Fidel søger med 19 mand op i bjergene, arresteres fire dage efter. Aktionen får imidlertid en kæmpe politisk betydning.

16. oktober: Fidel fører under retssagen sit eget forsvar under militær-bevogtning og idømmes 15 års fængsel. Forsvarstalen slutter med de berømte ord: ”Historien vil frikende mig!” Raúl Castro idømmes 13 år. De overlevende sættes i fængsel på Isla de Piño (i dag Isla de Joventud).

1954

Fidels forsvarstale "Historien vil frikende mig" smugles ud af fængslet på Isla De Piño og trykkes illegalt. Talen analyserer de økonomiske, politiske og sociale forhold i landet og fremlægger et politisk program for fremtidens Cuba. Batista udskriver sidst på året et fupvalg, som eneste kandidat til sidst, vinder han og indsættes som præsident. Vicepræsident Richard Nixon, USA, besøger landet og giver militærhjælp.

1955

Bred bevægelse kræver amnesti og Batista løslader den 15. maj de politiske fanger, herunder Castro, for at opnå folkelig popularitet. På båden til hovedlandet får Castros bevægelse omsider et navn: "26. juli Bevægelsen" og der brydes med Det Ortotokse Parti. Castro, forsøger at rejse en modstand, men må i juli efter mordforsøg rejse til Mexico for at reorganisere kampen. I Cuba protesteres mod Batistas militærstyre. Det Revolutionære Direktorat for studenter stiftes. Argentineren Ernesto "Che" Guevara slutter sig i México til 26. juli bevægelsen .

1955-1959

Batista slår hårdt ned på enhver opposition. USA bakker Bastista op med våben, rådgivning og støtte fra CIA.

1956

Batista afviser reformer. I Mexico oprettes træningslejr, penge samles ind, kontakter styrkes og manifester udgives. Fidel, Che med flere er i fængsel. Fidel rejser igennem USA og taler til eksil-cubanere. Flavio Bravo fra PSP aflægger. Den 25. november sejler 82 udvalgte revolutionære anført af Castro i en overfyldt båd "Granma" (Bedstemor) fra Mexico til det østlige Cuba, hvor de går i land den 2. december. Landgangen var beregnet til den 30. november, hvor spredte oprør slås ned. De opspores hurtigt af Batistas tropper. Med 7 geværer og kun 12 overlevende den 18. december, heriblandt Fidel Castro, Raul Castro og Che Guevara, tager de op i bjergene for at fortsætte kampen mod Batistas 80.000 soldater. Ved meldingen om landgangen den 2. december betegner Bastista Fidel Castro som en "lokal eventyrer uden betydning". Senere bekendtgør regeringen at Fidel er dræbt.

1957

Batista modtager for 1 milliard $ i militærhjælp. USA kontrollerer 90% af minerne, 50% af jernbanerne, 40% af sukkerfabrikker og 25% af bankindestående. Landet er præget af social uro. Den 17. januar får 26. juli Bevægelsen, nu på 32 mand og med 17 geværer, sin første militære sejr. Fra Sierra Maestra bjergene skabes kontakt til lederne for undergrundsbevægelserne i byerne. Efterhånden startes partisanangreb og 26. Juli bevægelsen vinder stadig større tilslutning i befolkningen. Den amerikanske journalist og senere redaktør for New York Times, Herbert L. Matthews, smugles den 17. februar op i bjergene. Han tegner et billede af en markant personlighed, en velorganiseret partisanbase og en ubetvingelig vilje til sejr. Artiklerne skaber sensation - Castro var rapporteret død sammen med oprøret. Studenter (Directorio Revolucionario) angriber præsidentpaladset og besætter radiostationen, Radio Reloj, den 13. marts. Den 28. maj angribes militærlejren El Uvero. Den 30. juli dør den unge leder Frank País og Santiagos befolkning demonstrerer i gaderne. Mange sabotager i adskillige byer. I oktober indgår en række oppositionspartier i Miami en pagt uden væsentlige reformkrav. Pagten afvises af 26. Juli-Bevægelsen. Den illegale avis El Cubano Libre begynder at udkomme.

1958

Den 24. februar begynder Radio Rebelde fra Sierra Maistra bjergene at sende. Den første udsendelse var på 20 minutter. Den Anden Østlige Front åbnes anført af Raul Castro og et område med 400.000 indbyggere kontrolleres. Våbenfabrikker, hospitaler og skoler åbnes. Flere kampfronte opstår, herunder den borgerligt styrede i Escambray bjergene. Den 9. april udbryder en generalstrejke forhastet og ender i nederlag og tilbageslag. På et møde i maj udpeges Fidel Castro til generalsekretær for hele 26. Juli bevægelsen i ind- og udland samt til leder af hele oprørshæren.Efter fiaskoen med generalstrejken sætter Batista en offensiv ind med 10.000 mand mod oprørernes 300 bevæbnede mænd. I august går rebellerne til modangreb. Kongresser afholdes for bønder og arbejdere. Kontakten med det kommunistiske parti, PSP, forbedres. I september skabes ”La Marianas”, en kampgruppe af kvinder. Fare for militær-kup og USA invasion. Norge sender illegalt og hemmeligt våben til Batista regimet. Flere blade begynder at udkomme, herunder Revolución. Batista slår hårdt ned på de stadig flere guerilla-grupper. Castro forlader La Plata med 30 bevæbnede og 1.000 ubevæbnede rekrutter. Efter 10 dages kampe erobres Guisa ved Bajamo. Camilo Cienfuegos rykker med sin gruppe på 80 mand mod vest. Herefter anfører Che Guevara 150 oprørere i Las Villas provinsen. I december føres hårde kampe om byen Santa Clara midt i landet (90.000 indbyggere). Et forsyningstog afspores og byen erobres trods regeringshærens brug af fly og tungt materiel. I midten af december mister Batista USA's støtte. USA’s investeringer udgør i årets løb 1.000 millioner dollars.

1959

På årets første dag overgiver regeringstropperne sig i Santa Clara og Batista flygter med det meste af statskassen ud af landet efter at have overdraget magten til General Eulogo Cantillo, som overtager hærledelsen, samt Dr. Carlos M. Piedra, som bliver provisorisk præsident. Fidel fordømmer forræderiet og militærkuppet og opfordrer til generalstrejke. Regeringen frigiver hundredvis af politiske fanger for at vinde sympati. Efter anbefaling fra US ambassadør Earl T. Smith indsættes oberst Ramon Barqúin - som også var fængslet - som hærens øverstbefalende. Barqúin tilbyder Fidel premierministerposten. Oprørshæren svarer igen med at angribe militærhovedkvarteret Columbia i Havana. Generalstrejke lammer landet. Politistationer landet over besættes. Den 4. januar 1959 bryder regimet sammen. Fidel forkynder, at denne gang vil revolutionen overtage magten.